Historien om Spotlight

Historien om Spotlight startede i 1989, hvor Flemming Christiansen stod bag disken i sin bådudstyrsbutik og undrede sig over, hvorfor så mange kunder kom og efterspurgte wire. Han blev nysgerrig og begyndte at grave i årsagen til denne pludselige interesse og fandt ud af, at wiren skulle anvendes til 90’ernes store hit nemlig spots på wire.

historien-om-spotlight

Flemming Christiansen tog en rask beslutning, og oprettede i november 1989 et nyt selskab, som han kaldte Spotlight. Som uddannet båd-mand var kendskabet til el og lamper begrænset, så Flemming allierede sig med en elektriker og en el-ingeniør. Sammen gik de på udkig efter egnede lokaler.

Det helt perfekte lokale fandt trioen i St. Kongensgade lige over for Marmorkirken, hvor en gammel købmandsbutik med kreativitet, sans for indretning og en bunke hårdt arbejde, blev omdannet til en moderne lampebutik men det nye halogen-spot-lys som omdrejningspunkt. I foråret 1990 slog man døren op til den flotte butik, hvor de gamle glaslofter og købmandshylderne pludselig gav den perfekte ramme for nutidigt lys.
Butikken blev hurtigt en succes, så der var ikke tid til både at passe bådbutik og lampeforretning, og i 1991 lukkede Flemming bådbutikken for at hellige sig lamperne. Det viste sig, at han havde set helt rigtigt; der var et stort behov for rådgivning og specialisering i Halogen-belysningen! De små spots i loftet var blevet et af de mest eftertragtede designelementer i 90’ernes boligindretning og hos Spotlight gjorde man en dyd ud af at tage ud til kunder både erhvervskunder og privatkunder for at give gode råd om rigtig belysning.

historien-om-spotlight-3

Selvom halogenspots var butikkens kerneforretning, blev der samtidig solgt mange standerlamper, væglamper og pendler. I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne var up-lights et kæmpe hit og især Jill og Wall lampen fra Flos designet af Perry King og Santiago Miranda var et “must have” for mange designinteresserede.

Det var før aluminium og sort/hvid -bølgen, så der var knald på farverne og Spotlights store katalog havde selvfølgelig også en flot koboltblå baggrund på alle billeder.

Der skulle ikke gå mere end 3 år før lokalerne i St. Kongensgade 73 var for små, og da det store hjørnelokale lige overfor Nyboder pludselig var ledigt, slog man hurtigt til, og fik med masser hårdt arbejde forvandlet det nedslidte lokale til et lille lampe-mekka. Fokus var stadig på teknisk belysning, men de ekstra kvardratmeter gav nu mulighed for samtidig at vise mange flere dekorative designer lamper. Den nye butik i St. Kongensgade 103 åbnede i 1993, og her var god pladstil mange lamper i de nye lokaler.

I 1996 udkom Spotlights først eget katalog – en stor satsning, der viste sig at være alle pengene værd, for ingen andre i branchen havde sådan et samlet værk over tidens mest trendy lamper. Flot var det med alle de tidstypiske rød, gule og blå baggrunde og den seje “sputnik” på forsiden. Et kig indenfor i kataloget er ren lampe-nostalgi.

Det første katalog blev rigtig godt modtaget og det blev startskuddet til en helt serie flotteog inspirerende kataloger. Det sidste katalog blev udgivet i 2007 og siden valgte man at satse på tidens nye online-tendens med web-shop som alternativ

MogensLund-profil-web
2016: nye tider hos Spotlight

Endnu et nyt kapitel blev skrevet i Spotlights historie i maj 2016, da nye ejere overtog firmaet. Mogens Lund er ny Adm. direktør og Carsten B. Svendsen er tiltrådt som Bestyrelsesformand i Spotlight A/S.
Mogens Lund kommer fra ledende stillinger hos store aktører på markedet, og har et indgående kendskab til belysningsbranchen. Spotlight vil fremover have fokus på vækst gennem nye tiltag i virksomheden, men stadig med den velkendte ekspertise og kvalitet, når det drejer som om vejledning og produkter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s