Lampe-event med Spotlight og BOLIGmagasinet

Ind imellem afholder Spotlight events med spændende emner og temaer som dengang,  da vi havde allieret os med Boligmagasinet, og temaet var LED og lampetrends. Invitationen til arrangementet blev trykt i juni-udgaven af Boligmagasinet (2011), og allerede inden magasinet nåede bladkioskerne, havde abonnenterne sat sig på samtlige 100 pladser.

Blot en uge senere var ventelisten fyldt til bristepunktet. Det er en glæde at konstatere, vi ikke er de eneste, der er vilde med design, indretning og lækre lamper!

Foredrag om LED og indretning
Gæsterne blev budt velkommen af daværende direktør Marianne Blicher og med en spændende velkomstdrink mixet af Braastad Cognac og Ginger Ale, bænkede alle sig til første foredrag.

LED er eminent til fx bilindustrien
Claus Asp fra Osram introducerede LED-teknologien og startede ud med at spørge ”Hvem kan se, hvad dette er?”, mens han pegede på et billede af en billygte. ”Det er da BMW”, lød svaret fra salen. For ganske rigtigt, forklarede Claus, så skabte BMWs første favnta
g med LED en stærk og stigende trend inden for bilindustrien: integreret LED til billygter. I dag kan mange lynhurtigt genkende BMWs unikke frontdesign.

Skal det være farverigt og spektakulært, så brug LED
Det er dog ikke kun bilindustrien, der har fået øjnene op for de små lysende dioders egenskaber. I kraft af den diskrete størrelse og muligheden for farvet lys, er LED et yndet element, når der skal skabes spektakulære og dekorative rum. Verden over har hoteller taget LED-teknologien til sig.

Hoteller i verdensklasse markerer sig med LED
Et af de mere imponerende eksempler er den verdensberømte Zaha Hadids indretning af Hotel Puerta America, hvor organiske former får ekstra liv og dybde med integreret LED. Et andet eksempel er Hotel 7 Paris, der giver drømmene frit spil i imponerende tema-værelser.

LED har sine begrænsninger – indtil videre…
I private hjem er LED knap så integreret, og de små dioder ses oftest som lysbånd, der enten lyser op i skuffer eller skabe, eller fremhæver særlige dele af elementer, eksempelvis under en køkkenbordplade eller en sokkel.

LED er endnu ikke moden til at blive brugt over alt i hjemmet. Hver lyskilde har sine fordele og ulemper. Fx skal man ikke brug LED over sit køkkenbord, da det vil få madvarerne til at se forkerte ud.

Brug halogener i køkkenet
I stedet anbefaler Claus halogen-belysning i køkkenet. Til gengæld er LED-belysning eminent til udendørsbelysning, hvor mulighederne for både diskret og dekorativ belysning er mange.

Til slut viste Claus forskellen mellem halogener, glødepærer og LED, mens han forklarede vigtigheden i at vælge den rette type lyskilde alt efter funktion og behov

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s