Slut med glødepæren

Medierne var fyldt med det, og hos Spotlight havde vi hver dag mange spørgsmål omkring udfasningen af glødepæren i 2009.

EU-direktiv giver glødepæren det røde kort

Kort fortalt drejer det sig om et EU direktiv, der af miljømæssige hensyn krævede glødepæren udfaset, således at den helt forsvandt fra det europæiske marked i 2012. Da det var en udfasning, startede man med glødepærerne og de klare pærer over 100 W, der allerede i 2009 blev forbudt at producere og importere. I de følgende år blev kravene skærpet således, at de fleste glødepærer skulle forsvinde helt fra hylderne med udgangen af 2013. Som butik må vi stadig sælge de matte pærer, og vi sørgede derfor for at fylde godt op på Spotlights lager, så vi stadig kan hjælpe vores kunder et stykke ud i fremtiden. Læs mere om udfasningen af glødepæren her…

Overgangen til sparepærer giver både miljømæssig og økonomisk gevinst
Ca. 20% af en almindelig husstands el-omkostninger går til lys, så et skift fra glødepæren, der er den mindst energi-effektive lyskilde på markedet, over til en alternativ løsning giver ikke alene en miljømæssig gevinst men også en økonomisk fordel. Baggrunden for at udfase glødepæren har været EU’s ønske om at spare 1,75 milioner ton CO2 pr. år.

Helt konkret er der tale om et af de største tiltag i lysverdenen nogensinde – et tiltag, der vil får konsekvenser for både private og professionelle forbrugere. I det meste af den professionelle verden har man dog arbejdet med alternativer igennem længere tid, hvorimod man i privatboliger, har fastholdt den traditionelle glødepære.

Spotlight sørger for at holde sig ajour med seneste udvikling
Direktiv betyder, at vores kunder skal finde alternative lyskilder (pærer) til de lamper, de har i dag. Det kan i nogen tilfælde vise sig at være en lidt vanskelig opgave, idet udviklingen af alternative løsninger ikke helt har nået af følge med. Det er imidlertid et område, der udvikler sig i rivende fart, så vores Spotlight-team bruger mange kræfter på hele tiden at holde sig ajour, så vi kan yde kunderne den mest kvalificerede rådgivning på området. Der er mange forhold, der gør sig glædende, når man skal vælge alternative lyskilder til sine lamper. Vi skitserer her teorierne bag de forskellige muligheder. For at give den bedste rådgivning, skal vi dog vide, hvilken lampe lyskilden skal anvendes i, og hvilket formål lampen har – er det fx. en læselampe, arbejdslampe eller til spisebordet? Kom ind i butikken og tal med os, så kan vi sammen finde den bedste løsning!

Tre forskellige alternativer til den traditionelle glødepære
Overordnet er der forskellige faktorer, man skal være opmærksom på, når man leder efter alternativer til tradtionelle matte glødepærer og disse faktorer er lyskvalitet, levetid, farveegensskaber, dæmpningsmuligheder, blænding og energiforbrug. Alt sammen egenskaber, som er foreskellige fra lyskilde til lyskilde, fra leverandør til leverandør og fra teknologi til teknologi. Vi giver her Spotlights bud på de muligheder, der findes:

 

Sparepærer (energipærer, kompaktlysstofrør, A-pærer)

En sparepære er et tyndt lysstofrør, der er bukket eller snoet. Den er udformet, så lysstofrøret enten er synligt eller er skjult bag en mælkehvid kolbe.

Fordele ved sparerpæren
De mest karakteriske kendetegn ved en sparepære er, at den har en lang levetid; op til 15 gange længere end en almindelig glødepære, samt et lavt energiforbrug svarende til ca. 75 % af glødepærens forbrug.

Ulemper ved sparepæren
Ulemperne kan være lang tændetid, manglende evne til at lysdæmpe og dårlig farvegengivelse, samt indhold af kviksølv. For at sikre sig den bedst mulige farvegengivelse anbefales det, at man kigger efter lumen-værdien og farvegengivelsen.

For mere info om sparepæren klik her ..

Halogenpærer (markedsføres også som “krystalpæren“)
De fleste kender halogenen fra den lille stiftpære, man typisk bruger i spotlys. Der er imidlertid sket en del udvikling med halogenpæren, således at der i dag findes fire overordnede halogentyper:
1. Reflektorhalogenen, der primært anvendes til retningsbestemt lys, f.eks. læselamper og spots.
2 og3. Stifthalogenen og rørhalogen, der anvendes i mange dekorative lamper, der skal give en mere all-round lys.
4. Den nye “klassiske” halogenpære, der både ligner og fungerer som den traditionelle glødepære. Disse pærer er fremstillet med en sokkel, som man kender det fra de traditionelle glødepærer og kan derfor uproblematisk erstatte dissse.

Fordelene ved halogenpærer er:
– 30-50% enerigibesparelse
– Op til 5 gange længere levetid end glødepæren,
– Hurtig tænding og meget god farvegengivelse.
– Dæmpbar ved alle typer lysdæmpere fra 0-100 % som ved glødepærer
– Indeholder ikke kviksølv, så de kan indgå i normal dagrenovation.

Ulemper ved halogenpærer
Ulemperne kan være knap så lang levetid som sparepæren og et lidt højere elforbrug, således at den økonomiske besparelse bliver noget mindre.

For mere info om Halogenpæren klik her…

 

Diodelys/LED
LED var først mest kendt fra signalpærer i TV, hårde hvidevarer, små cykellygter, juletræsbelysning m.v., men udviklingen indenfor denne type lyskilde er rigtig spændende.

Fordele ved LED/diodelys
Den helt store fordel er den utrolig lange levetid, som i mange tilfælde overstiger selve lampens levetid. Årsagen til LED’ens lange levetid er primært, at den hverken har glødetråd eller andre dele, der slides. LED’erne leveres idag også med skruesokkel, så de kan anvendes i eksisternede lamper. LED’ens meget lange levetid kan være op til 50 gange længere end almindelige glødepærer. Derudover kan LED’en udsende både hvidt og farvet lys, og de bedste typer har en rigtig god farvegengivelse. Som en sidegevinst bruger LED pærer væsentlig mindre strøm og afgiver stort set ingen varme, hvorfor den er ideel til indbygning.

Ulemper ved LED/diodelys
Til ulemperne hører, at LED’en udsender et retningsbestemt og koncentreret lys, og derfor ikke er lige velegnet i alle typer lamper. Man skal være lidt opmærksom, når man ønsker at anvende LED-teknologien, idet udviklingen stadig er i en tidlig fase, og der derfor er utrolig store udsving i den kvalitet, der ses på markedet.

For mere info om Diodepæren/LED klik her…

Hurtig oversigt over “lysbegreber”

Lumen – den mængde lys, pæren udsender. Derfor er det bedre at sammenligne lumen end Watt, når du sammenligner lyskilder.

Levetid – en sparepære skal kunne tænde halvt så mange gange som levetiden (f.eks. 3000 tændinger ved en levetid på 6000 timer).

Farvegengivelsen – Ra værdien skal være over 80, for at farvegengivelsen er så god som mulig, og farverne ikke bliver matte eller svage. Dagslys svarer til Ra=100.

Farvetemperatur – Lys, der er for hvidt, giver et ubehagelig indeklima, og lys, der er for gult, giver en unaturlig farvegengivelse. For at matche det vi kender fra de traditionelle glødepærer, skal lystemperaturen ligge omkring 2700 kelvin.

Strømforbrug – byt wattage ud i følgende forhold:
25 W = 7-9W
40 W = 11 W
60 W = 15 W
75 W = 20W

 

Lyskilder af forskellig slags kan købes på vores webshop: Lamper.dk
Køb pærer online HER

______________________________

Nyttige links til yderligere information om emnet

Philips Forbruger Oplysning ….. Det Rigtige Alternativ – Skift til Energieffektivt lys

Osram’s beregningsværktøj til at udregne besparelsen ved at skifte til alternativ lyskilde

Tjek om din pære fungerer sammen med lysdæmperen

Få masser af gode råd om energibesparelser i hjemmet hos Elsparefonden

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s