Til 30 års Tolomeo jubilæum

20170711_180325

20170711_114928

En helt almindelig tirsdag i juli kan hurtigt blive meget bedre, når man bliver inviteret til 30 års jubilæum for Tolomeo-lampen hos Artemide.

Dagen startede i god stil med privatflyet ventende i lufthavnen med direkte kurs mod Hamborg. Ren luksus. Selv maden ombord var vildt lækker. Vi blev kørt ud for at se den nye koncertsal som ift. belysning ikke var så interessant, men det er en utrolig flot bygning.

Kl. 18 kørte vi ud mod Artemides tegnestue og eventlokale som ligger i forbindelse med tegnestuen. Vi bliver selvfølgelig forkælet med Crement og lækre italienske retter.

20170711_184607
Dette foto viser den første prototype af Tolomeo, så man kan godt se, at der er sket noget under designprocessen.

 

 

 

 

20170711_190732

Designeren af Tolomeo – Michele De Lucchi –  ses her i  i midten. Til højre står Artemides designchef og Vice Precident – Carlotta de Bevilacqua. Hun er endvidere gift med ejeren af Artemide.

20170711_20015420170711_20120620170711_201001

Lidt stemningsbilleder fra jubilæet.
Vores udsendte medarbejder var meget begejstret for lokationen; ‘Det er nok en af det meste gennemførte bygninger, jeg har set ift. kvalitet og arkitektur. 3 etager og specialløsninger overalt’, siger Kamillo.

Huset er bygget i organiske former så døre og vinduer alle er buede og tilpasset individuelt. Meget imponerende.

20170711_203740Herover ses tegnestuen. For at undgå at andre byggede et højhus, der tog den gode udsigt over Hamborgs travle havn, byggede man så eventbygningen, som ses nedenfor. Hertil er kun adgang via stejle trapper. Det er ikke så praktisk, men er med til at give den et eksklusivt og luksuriøst udtryk.

20170711_203725

Efter forkælelse og en lang række spændende indtryk, ventede privatflyet igen senere på aftenen på at tage gæsterne tilbage til København.

Endnu engang tillykke med de 30 år til Tolomeo-lampen, som stadig er en af de mest populære lamper i sortimentet.

20170711_222405

link-lamper.dk link-spotlight

 

Reklamer

Skuespilhuset med Jesper Kongshaug

skuespilhusetJesper Kongshaugs miljø- og energiomsorg går hånd i hånd med lyset og teatrets magi
Der bliver lige tid til en hurtig bid mad og lidt at skylle halsen med, inden Jesper Kongshaug går i gang med sit indlæg om bygningens belysning. Jesper indleder med at fortælle, at et af de primære målsætninger ved lyssætningen var at skabe en stemning af teaterets magi, samtidig med at fokus blev holdt på muligheden for at spare på energien. Foyeren er et godt eksempel på, hvordan lyset understøtter de arkitektoniske visioner.

Det var blandt andet tegnestuens ide, at foyer og havnepromenade skal opleves som ét, og det blev derfor Jesper Konghaugs opgave at belyse rummet på en måde, så den store glasfacade blev så anonym som muligt.Ved overvejende at anvende fiberlys i form af lianer, der hænger ned fra loftet og lyser kraftigt hvidt, hvor lianen slutter, efterlades glasfacaden i næsten mørke.

Rummets belysning er suppleret med højtsiddende teaterarmaturer, der er indstillet med blødt varmt lys. Det giver den helt fantastiske effekt, at man ikke ser sit eget spejlbillede, men i stedet får udsigten til hele havnen – tilført lidt ”stjernehimmel” ved spejlbillederne af de mange fiberlys.
En anden fordel ved fiberlyset er deres reguleringsmuligheder. Alle lyspunkterne kan skifte farve, således at foyeren ved festarrangementer kan bades i et rødt, blåt eller grønt lys, hvis det ønskes.

Skuespilhusets ydre energibesparende belysning
Jesper bruger også tid på at fortælle om det lysende bånd på 2 x 400 meter, der løber langs teaterets tagetage. I samarbejde med Spotlight lavede han i sin tid en del forsøg for at finde frem til den helt rette lampe, der kunne tænde og slukke med jævne mellemrum uden at bruge for meget energi. Ideen var, at der langs taget skulle løbe et bånd af lys i konstant forandring – ligesom husets indre verden. Lysbåndet anvender 2000 Watt, hvilket er en overraskende effektiv og billig løsning med en stor visuel effekt. Til sammenligning kan vi fortælle, det svarer til 14 Glo-Ball S1 pendler!

Lysbånd guider fodgængerne på havnepromenaden
Sidste historie får vi omkring det lys, der er anvendt på promenaden rundt om bygningen. For at undgå blænding og for ikke at forhindre øjet i at nyde den flotte udsigt over havnen, er der valgt et specielt lysbånd, der er monteret næsten nede ved jorden. Det giver fint orienteringslys, så man undgår, at gæster falder ud over molekanten.

En opfordring til at spare på energien – men ikke oplevelsen
Jesper nåede at dele ud af sin viden omkring stemningsbelysning, energibesparelse, og fik også lige løftet pegefingeren for det voksende energiforbrug, vi alle bidrager til ved altid at have alle vores maskiner og gadgets på standby. Desuden fik vi en god snak om forskellen på anvendelsen af varmt og koldt lys, og hvis tiden havde været til det, kunne vi uden tvivl have fået meget mere erfaring og viden ud af Jesper Kongshaug.
Er du blevet nysgerrig, eller vil du vide mere om energirigtig brug af lys, så kig ned til os i butikken og lad os rådgive om emnet.

Vi takker Skuespilhusets guider, Jesper Kongshaug og frem for alt Spotlights gæster for en spændende aften!

Faktaboks:

faktabox(2)

link-spotlight

 

Rundtur i Skuespilhuset med Jesper Kongshaug

tusmoerketur2På en regnvåd tirsdag i december havde Spotlight inviteret kultur- og lyselskere til rundtur i Københavns fantastiske Skuespilhus, efterfulgt af kort foredrag ved lysdesigneren Jesper Kongshaug.

Teatersal som svagt oplyst grotte
60 gæster var der plads til på arrangementet, og i samlet flok blev vi først vist ind i teaterets store sal. Det første, der slår en, når man træder ind i det store rum, der kan huse over 600 gæster, er den bløde huleagtige stemning, som de kakaofarvede teglsten skaber. For at understrege grotteeffekten er de ujævne sten belyst nedefra – en spændende effekt, man let kan forestille sig, også vil virke i private hjem. Akustikken i salen er fantastisk, og guiderne kan let tale rummet op uden mikrofoner.

Danske arkitekter vandt konkurrencen om Skuespilhuset
Vi får en kort version af historien om, hvordan den danske tegnestue Lundgaard & Tranberg vandt arkitektkonkurrencen over 333 indkomne forslag, blandt andet fordi tegnestuens forslag fokuserede på, at bygningen blev en del af havnemiljøet. Grundlæggende er Skuespilhuset bygget op omkring tre elementer:
–    Havnepromenade
–    Foyer og teatersale i stueplan
–    Al administration og kunstnerisk forberedelse på 3.sal

Et lillle black-box teater står i stor kontrast til enorm bagscene
Den egentlige rundvisning starter på teaterets mindste scene ”Lille scene”, et ”black-box” teater, hvor intet er nagelfast, og hvor de 100 gæster, der er plads til, aldrig ved, hvordan salen er bygget op. En lille anekdote om Jørgen Renbergs 60 års jubilæumsforestilling bliver det til, før vi går videre til bagscenen. Rummets størrelse og de enorme kulisser er betagende. Vi får i detaljer beskrevet, hvordan man skifter scene og hvilke moderne funktioner og teknikker, teateret benytter sig af. Efter vores guide har udpeget nogle af de mere spektakulære scenografier, bevæger vi os ad trappen op til 3. sal.

Samlet administration med byens bedste udsigt på 3. sal
Selvom det er mørkt, må man lade sig betage af udsigten fra det smukke konferencerum, hvor vi får lov til at sidde ned og hvile benene, mens guiden fortæller om de mange overvejelser og spekulationer, der ligger bag 3.salens pakhusagtige indretning. Det har været arkitekternes ide at skabe et åbent miljø, der opfordrer til samarbejde, og den ide er understøttet af rum med glasvægge som alle har en formidabel udsigt.

Garderober med unik placering
Vi får ikke lov til at se skuespillernes garderober, men får udpeget deres placering for enden af bygningen, hvor der er 180 gr. udsigt over havnen. Hvilket sted at sidde og gøre sig klar til aftens forestilling, det er ikke svært at forstå, hvorfor alle er begejstret for det nye hus. Inden vi skal ned og mødes med lysarkitekt Jepser Kongshauge når vi lige et hurtigt kig på teaterets unikke bibliotek med manuskripter, rollelister, anmeldelser osv. tilbage fra 1700-tallet.

Læs selve Jesper Kongshaugs fortælling omkring det prisbelønnede lysdesign.

link-spotlight

 

Tusmørketur med Peter Olesen

tusmoerketur

Den 21. Oktober Kl. 18.00 lægger en næsten fyldt kanalbåd fra kaj ved Toldboden, og med Peter Olesen ved roret starter turen med flag-salut fra batteriet SIXTUS på Nyholm.

Da vi roligt sejler ud mod Trekronerfortet, klarer vejret op og vi ser en flot solnedgang gå ned over byen. Peter Olesen viser os, hvor smuk Trekronerfortet tager sig ud i den valgte belysning, og vi får lov til at komme helt ind i havnebassinet for at se det gamle bygningsværk på tæt hold.

Vinduer på størrelse med kattelemme
Derefter går turen ind mod Frihavnen og op langs Langelinie, hvor vi nøje får udpenslet, hvem der bor hvor, krydret med Peter Olesens karakteristiske kommentarer om arkitekturen.

Især bemærkninger om vinduer på størrelse med kattelemme og logikken i at placere en del boligejendomme i 2. række i skyggen af de mere prangende erhvervsejendomme, får mange af deltagerne til at trække på smilebåndet.

I en imponerende og uafbrudt talestrøm fører Peter Olesen os videre forbi Amaliehaven, Operaen, Skuespilhuset og ind i Christianshavns Kanal, hvor mørket tillader os et sjældent kig ind i de spændende indrettede husbåde.

En unik mulighed for at kigge ind i de oplyste hjem
Efter turen langs Oven Gade Neden Vande rammer vi den store brede kanal, hvor det er svært ikke at lægge mærke til den Sorte Diamant, som i mørket nærmest ser ud til at svæve.

Lige så flot tager mange af de store erhvervs- og boligkomplekser sig ud, der ligger langs Kalvebold og Islands Brygge. De mange byggekraner vidner om, at der heldigvis stadig er byggeri i gang i København og igen må vi konstatere, at mørket giver os en unik mulighed for at se i ind i de oplyste hjem og bygninger.

Sommerlig stemning, selv i oktober måned
Vejen tilbage går gennem Frederiksholms kanal, og ved flere lejligheder får Peter Olesen luftet sin undren over, hvorfor København ikke, som næsten alle andre storbyer, har belyst de flotteste bygninger.

Både Rådhustårnet, Vor Frelsers tårn, Holmens kirke, Marmorkirken, Børsens tårn og mange flere bygninger og tårne ligger hen i mørke. Anderledes opmuntrende er den lille afstikker ned gennem Nyhavn, hvor Kgs. Nytorv ligger flot oplyst, og hvor de pudsige, gamle huse langs kanalen har stemmingsgivende, og således skaber en stemning af sommer, selvom vi befinder os i oktober måned.

Luksusiøs lejlighedsbyggeri i både 2 og 3 plan med glas fra gulv til loft
Fra Nyhavn krydser vi indsejlingen ud til Holmen og helt tæt forbi Torpedo-hallerne; det luksusiøse lejlighedsbyggeri af lejligheder i 2-3 plan med glas fra gulv til loft.

De store åbne glaspartier giver en fornemmelse af at kigge ind i nogle store dukkehuse, hvor man får lov til at se, hvordan beboerne lever og har indrettet sig.

Restaurant med stjernehimmel og åbne garderober
Turen nærmer sig sin slutning, men først skal vi forbi skuespilhuset og beundre deres restaurant med stjernehimmel og åbne garderober, hvor vi tydeligt kan se skuespillerne gøre sig klar til aftenens forestilling.

Endnu en gang får den mørke Amalie-have, Amalienborg og Marmorkirke en bredside af Peter Olsen og præcis to timer efter afgang er vi tilbage på Toldboden – en god oplevelse rigere.

En stor tak til Peter Olesen for et forrygende tempo og en mindst lige så forrygende indsigt i, og viden om byen. Også tak til Spotlights gæster, der tog sig tid til at deltage i arrangementet.

Peter Olesen opfordrer alle interesserede i Københavns arkitektur til, at give deres besyv med på hans blog på Berlingske Tidende: http://peterolesen.blogs.berlingske.dk

link-spotlight

 

 

Besøg i Operaen med Søren Nylin

operaenPå en blæsende januar-aften afholdt Spotlight endnu et kundearrangement – denne gang i Operaen på Holmen. Mens solens sidste stråler gled ned bag København, ankom ca. 55 nysgerrige designinteresserede til verdens dyreste gave. Aldrig har nogen modtaget en gave af en sådan værdi, som da Mærsk McKinney Møller skænkede Operaen til danskerne, fortalte vores guide Michelle Donato Dahlerup.

Han og belysningsansvarlige Søren Nylin fik ført os igennem ikke kun Operaens mange rum, men også igennem historierne, der ligger som et fintmasket net henover byggeriet.

Dansk design dominerer den smukke foyer
Foyeren demonstrerer en imponerende kombination af materialer og former. Hvide broer skærer sig tværs igennem rummet fra etager tæt på glasfacaden til Konkylien, som arkitekten Henning Larsen hurtigt døbte den store sal. Væggen ind mod salen står også i en smuk bue, bygget op i dansk ahorntræ. Den runde skal bæres af en grønmeleret frise designet af Per Kirkeby. Tanken var, at soklen skulle afspejle vandet, som omgiver operaen – og det må siges at give en imponerende effekt.

I det hele taget er selve udsmykningen af Operaen lagt i hænderne på danskere eller kunstnere med stærk dansk tilknytning, ligesom mange af materialerne er tæt knyttet til danske traditioner. Ahorntræ går igen rundt om i bygningen har en ganske særlig symbolik, da det også er det træ, strygere er gjort af.


Tre gigantiske lysekroner designet af Olafur Eliasson

Selv langt fra Operaen kan man se foyerens tre store lysekroner designet af dansk-islandske Olafur Eliasson.

De er alle bygget op af coated krystalglas, der er skåret, så de bryder lyset på forskellig vis. Det giver et forunderligt farvespil, alt efter hvor betragteren står, hvordan lyset udefra falder eller styrken på lysekronens 330 specialdesignede pærer.
Også pærerne har Eliasson designet – små halogener støbt ind specialglas, så de ligner glødepærer. Hver lysekrone bruger svimlende 7000 Watt og funkler som en diamant, jo mere mørket sænker sig over havnen.
Belysning et bevidst designelement i hele byggeriet 
I det hele taget bruges belysningen som et bevidst designelement.
Lyset i foyeren kan tones, således at man om dagen benytter en varm tone, og om aftenen spiller de blå nuancer i loftet for at symbolisere, at nattemørket har sænket sig over byen.
Noget ganske særligt i den store aula er den gode akustik. Det er let at høre Søren og Michelle fortælle, og en del af æren tilfalder den rent funktionelle arkitektur i kraft af de mange brudte flader – broerne, der går på tværs ind til salen og trapperne mellem etagerne.


Ingen kompromis med akustikken i den store sal

Ikke overraskende er akustikken den bærende tanke bag arkitekturen. Salen skulle naturligvis have den ypperste akustik, og derfor har selveste Jørn Utzon været inde over. Han dikterede blandt andet, at der maksimum måtte være 30 meter fra scenekanten til bagerste stolerække – og det krav er opfyldt.

Indvendigt går ahorntræet igen – denne gang i mørke, brudte flader. Hvert lille indhak er placeret netop således ud fra uhyre præcise beregninger for netop at få den optimale akustik. Ønsket om en uforlignelig akustik gik så langt,  at selv kongepladserne, hvor Majestæten Dronning Magrethe II sidder, er omkranset af træplader, der spejler opbygningen på modsatte side og derfor opretholder balancen.

Faktisk har dronningen de ’dårligste’ pladser – men dem valgte hun selv for netop at følge traditionerne. Ellers er der ikke rigtig nogle dårlige pladser i det intime rum, hvor alle har mulighed for at se tekster til Operaen. Hvis ikke over scenen, så på de små paneler, der er placeret foran sæderne på de bagerste rækker.

Belysningen i den store sal kommer fra tidlige udgaver af LED-belysning – paneler, der kan justeres individuelt og således skabe en spejlkugleeffekt.

I lofterne sidder rækker á syv fiberlys. ”Syv”, siger Søren – ”nok fordi der er syv takker i Hr. Møllers flag. Én for hver arbejdsdag i ugen”, tilføjer han med et smil.

De fleste store teater- og operasale prydes normalt af en smuk og enorm lysekrone, men her ville en lysekrone genere udsynet fra balkonen, så i stedet har man beklædt loftet med skinnende bladguld. Effekten af både ahorn-vægge, lyssætning og guldloft er betagende. Trods de 1444 pladser virker salen intim og hyggelig.

 

Takkelloftets skib
Efter at have siddet i de bløde stole, som selveste Hr. Møller har udvalgt og testet, bevæger vi os hen til foyeren til Takkelloftet. I et imponerende rum er den eneste dekoration et stort maleri, malet på stedet af den dansk-israelske Tal R. Maleriet hedder ’Et skib er ikke en ø’ og har ifølge Søren Nylin undergået utallige transformationer i de 8 uger, Tal R arbejdede på maleriet. Noget knap så farverigt, men ikke mindre spektakulært, er selve væggene. Rummet er beklædt med den samme type sten, som dækker yderfacaden. Kigger man nærmere på stenene, vil man opdage mange flotte fossiler.

Sten med musik i…
Går man endnu tættere på væggene og slår let på stenene, vil man opdage, at man kan slå på fliserne og få respons i form af en ren klang.

Stenene er langt fra placeret tilfældigt. Man har testet opsætningen på et fladt areal, tegnet og nummereret for herefter at placere hver sten helt præcis på et net af jernmeder, der netop gør, at man kan spille musik på væggen. Når der indkaldes til prøve, er det en melodi, der er indspillet på seks af foyerens sten, som lyder i Operaens højtaleranlæg.

Black Box Theatre
Selve Takkelloftet er et black box teater. Det vil sige et lille sort teater, hvor inventaret er mobilt. Der er max. plads til 200 tilskuere, og billetterne til forestillinger på Takkelloftet bliver ofte revet væk. Den intime atmofære gør teatret ideelt til smalle forestillinger eller kammerkoncerter.

Belysningen hænger i loftet og er skærmet af et stort net af stålwirer, der skærmer af for de mange spots. Fordelen er her, at man kan gå på nettet, hænge alt muligt ned fra loftet – og endelig sker der rent optisk det, at når lyset tændes, vil publikum opfatte loftet som lukket.

Bag scenen
Lige i det vi træder ind på bagscenen mødes vi af en gigantisk scene – hvide kakler på både loft og gulv.

”Det er scenen til Wozzeck” forklarer Michelle. Selve bagscenen er nemlig et enormt område, der giver plads til hurtige sceneskift. Der er 5 områder omkring hovedscenen; Kongesiden, Damesiden, Montagehallen, Hovedbagscenen, Prøvesalen.
Alle seks områder har samme indre mål, 16 x 16 meter, der kan deles op i 4 mindre dele. Dette, påpeger Michelle, er en klar fordel i forhold til den gamle scene fra 1874, hvor alt skulle bygges op manuelt.

Hurtige og store sceneskift
Her er det muligt at lave lynhurtige sceneskift, idet scenegulvet består af fire store elevatorer på hver 4×16 meter, som passer til scenevognene.
Hver elevator kan løfte 48 tons. Man havde da også bestilt elefanter hjem til Operaens første forestilling. Men teknikerne var ikke helt trygge ved tanken. For hvis en elefant nu pludselig ladede vandet, så ville 10-20 liter elefanturin nok ikke være det bedste brusebad for elevatorteknikken.

Ej heller kunne der garanteres for, at elevatorerne ville kunne tåle belastningen, skulle en elefant pludselig beslutte sig for at stå på ét ben og dermed belaste et meget lille område med et par ton. Så indtil videre er de eneste dyr, der har brilleret på Store Scene, en hund og en håndfuld duer.

En anden mulighed for hurtige store sceneskift kommer i kraft af det 48 meter høje scenetårn. Her køres tæpper op og ned – og et tæppe på 33×12 meter kan køres væk med en fart på ikke mindre end 1.8 m/sek.

Blandet scenebelysning
Selve belysningen foregår med mange forskellige typer lyskilder; tungstenskilder, halogener og udledningslamper på op til 4000W, der er justerbare både i forhold til position, keglestørrelse og i lysstyrke.

Multifunktionelt design – lamper med lyd
Vejen ned til Øvesalen går blandt andet via bagtrapper, der til fulde demonstrerer den sans for detalje, funktionalitet og design, som gennemsyrer hele byggeriet.

Et lodret lyspanel skjuler ikke kun sprinklerledningen, men huser ligeledes en højtaler, der bruges ved eventuelle nødsituationer eller evakueringer.

Nede i Øvesalen, der ligger 15 m under havets overflade, kom vi til at forstyrre en musiker midt i en optagelse.
Han lod os velvilligt beundre det kolossale rum. Søren Nylin forklarede, at der er gjort meget ud af musikernes øveforhold. Der er et relativt højt lysniveau, ikke mindst ved gulvniveauet, så musikerne kan se deres noder. Kanten rundt langs loftet lader klart lys skinne ned for at illudere, at dagslyset er lige udenfor, på trods af, at man befinder sig i en dyb kælder.

Faktisk er øvelokalet næsten lige under auditoriet, men fordi man har benyttet en teknik, man i byggeindustrien kalder box-in-box, transporteres ingen lyd til de omkringliggende lokaler.

Selve øvelokalet er placeret inde i en endnu større betonkasse, og den mellemliggende luft gør, at lyden forbliver i øvelokalet – og det til trods for, at der kun er 3 meter mellem toppen af boksen og publikumsgulvet i Store sal.

Derudover er der bag alle vægge paneler, der kan justeres for at ændre akustikken – alt efter hvem og hvor mange man er i rummet. Det er også her, Det Kgl. Kapel, som er verdens ældste eksisterende kapel, optager deres cd’er.
Efter at have undskyldt over for musikkeren, lister vi ud af øvelokalet og tager elevatoren tilbage til foyeren, hvor der venter kolde drikke og sandwiches.

Mætte af indtryk og viden bevægede vi os efter et par timer i inspirerende selskab ud i januarkulden – en stor oplevelse rigere. En besøg i Operaen – til forestilling eller blot et beundrende kig – kan bestemt anbefales.

link-spotlight

 

Lampe-event med Spotlight og BOLIGmagasinet

lys-event2011

Ind imellem afholder Spotlight events med spændende emner og temaer som dengang, da vi havde allieret os med Boligmagasinet, og temaet var LED og lampetrends. Invitationen til arrangementet blev trykt i juni-udgaven af Boligmagasinet (2011), og allerede inden magasinet nåede bladkioskerne, havde abonnenterne sat sig på samtlige 100 pladser.

Blot en uge senere var ventelisten fyldt til bristepunktet. Det er en glæde at konstatere, vi ikke er de eneste, der er vilde med design, indretning og lækre lamper!

Foredrag om LED og indretning
Gæsterne blev budt velkommen af daværende direktør Marianne Blicher og med en spændende velkomstdrink mixet af Braastad Cognac og Ginger Ale, bænkede alle sig til første foredrag.

LED er eminent til fx bilindustrien
Claus Asp fra Osram introducerede LED-teknologien og startede ud med at spørge ”Hvem kan se, hvad dette er?”, mens han pegede på et billede af en billygte. ”Det er da BMW”, lød svaret fra salen. For ganske rigtigt, forklarede Claus, så skabte BMWs første favnta
g med LED en stærk og stigende trend inden for bilindustrien: integreret LED til billygter. I dag kan mange lynhurtigt genkende BMWs unikke frontdesign.

Skal det være farverigt og spektakulært, så brug LED
Det er dog ikke kun bilindustrien, der har fået øjnene op for de små lysende dioders egenskaber. I kraft af den diskrete størrelse og muligheden for farvet lys, er LED et yndet element, når der skal skabes spektakulære og dekorative rum. Verden over har hoteller taget LED-teknologien til sig.

Hoteller i verdensklasse markerer sig med LED
Et af de mere imponerende eksempler er den verdensberømte Zaha Hadids indretning af Hotel Puerta America, hvor organiske former får ekstra liv og dybde med integreret LED. Et andet eksempel er Hotel 7 Paris, der giver drømmene frit spil i imponerende tema-værelser.

LED har sine begrænsninger – indtil videre…
I private hjem er LED knap så integreret, og de små dioder ses oftest som lysbånd, der enten lyser op i skuffer eller skabe, eller fremhæver særlige dele af elementer, eksempelvis under en køkkenbordplade eller en sokkel.

LED er endnu ikke moden til at blive brugt over alt i hjemmet. Hver lyskilde har sine fordele og ulemper. Fx skal man ikke brug LED over sit køkkenbord, da det vil få madvarerne til at se forkerte ud.

Brug halogener i køkkenet
I stedet anbefaler Claus halogen-belysning i køkkenet. Til gengæld er LED-belysning eminent til udendørsbelysning, hvor mulighederne for både diskret og dekorativ belysning er mange.

Til slut viste Claus forskellen mellem halogener, glødepærer og LED, mens han forklarede vigtigheden i at vælge den rette type lyskilde alt efter funktion og behov.

link-spotlight