Ingo Maurer – designeren med de vildeste lamper

campariHistorien om Ingo Maurer

Første lampe, Bulb, fra Ingo Maurer bliver en stor succes
Ingo Maurer designer sin første lampe i 1965 – mest af nød, fordi han har svært ved at skaffe brød på bordet til sin familie. Allerede året efter åbner han sin første workshop – i en kælder. Her skabes hans første store succes samme år – den enkle lampe ’Bulb’. Lampen bliver et omgående hit og optages i designsamlingen på Museum of Modern Art (MoMA).

Fabrikken flytter – og fokus udvides til også at omfatte naturmaterialer
Succesen betyder, at Maurer ikke alene udvider produktionen, men også sit mandskab. I de efterfølgende år opdager pressen også den driftige tyske designer, og Ingo Maurer flytter kontor og fabrik til Kaiserstrasse i Berlin. I begyndelsen af 1970’erne vokser Ingo Maurers interesse for naturmaterialerne bambus og rispapir, og han udvikler i denne periode en del lamper, hvori disse materialer spiller en stor rolle.

>> Se  Lamper.dk’s sortiment af Ingo Maurer lamper her

Økonomisk krise får Ingo Maurer i knæ – endnu en succes er nødvendig!
Efter et årti med fremgang befinder Ingo Maurer sig pludselig i midtfirserne i en svær økonomisk krise. En satsning på lavvoltssystemet ’YaYaHo’, der præsenteres på messe i Milano, viser sig at være firmaets redningsplanke. Interessen er enorm – kun banken ytrer stadig en smule skepsis for projektet: ”Tror du virkelig selv på, det der sælger?”. Naturligvis gjorde Ingo Maurer det! Året efter havde samtlige medarbejdere hos Maurer svært ved at følge med efterspørgslen på den revolutionerende lampe.

Lysdæmpere giver ny funktionalitet til designklassikerne
I slutfirserne sætter Ingo Maurer en ny standard for sin produktion. Han præsenterer The Touch Tronic – en lysdæmper – som giver mulighed for at tænde, slukke og dæmpe belysningen med kun et fingerstrejf. På messer i Europa og USA nikker de anerkendende.

MaMo Nouchies serien viser en helt ny – og blød – side af Ingo Maurer
Da Ingo Maurers firma runder et nyt årti og tager hul på halvfemserne, skifter stilen også karakter. Selve firmaet undergår forandringer, og der etableres projektafdelinger, som skal supplere resten af produktionen med blændende ideer og designs.

Resultatet er en mere kunstnerisk retning, hvor Maurer ligeledes leverer en række specialdesignede lamper i begrænset antal. Tiåret lukkes af med at lancere ’MaMo Nouchies’-serien – en række lamper, hvori japansk papir spiller en hovedrolle.

Nye tider – ny teknologi. Maurer integrerer LED-tekologien i sine lampedesigns
På tærsklen til det 21. århundrede kaster Maurer sig også over LED-teknologien og udvikler stadig lampedesigns, der forener hans humoristiske æstetik med funktionalitet.

link-lamper.dklink-spotlight

 

Reklamer

En særlig jubilæumslampe fra Artemide

tolomeo-micro-limited-goldHos Spotlight er vi meget begejstrede for Tolomeo-serien fra Artemide. Det er enkelt og elegant design af Michele De Lucchi – og udvalget af stort, da Tolomeo lamperne findes i mange varianter. F.eks. Tolomeo bordlamper, gulvlamper, væglamper og loftslamper.

I december 2016 tilføjes endnu en model til sortimentet, når Artemide lancerer jubilæums-modellen Tolomeo Micro LED Limited Edition.

Artemide Tolomeo Micro Limited Edition i guld

Denne udgave af Tolomeo er kun tilgængelig i et begrænset oplag hos udvalgte forhandlere.
Denne eksklusive version af lampen har fået en gylden makeover, så den skiller sig ud med det samme – ikke bare på grund af farven, men også på grund af den reflekterende finish.

Bordlampen vil passe ind i enhver indretning – og kan bruges forskellige steder i boligen. Du kan bruge denne gyldne Artemide Tolomeo Micro til at give et dekorativt touch til dit arbejdsbord, placere  den på skænken i stuen eller på natbordet som læselys.

Artemide Tolomeo Guld

Guld-finish’en gør denne Artemide Tolomeo Micro Limited Edition til det perfekte blikfang. Lækkert design med en praktisk vinkel.

Denne limited version af Artemide Tolomeo er uden tvivl en éner;
Det lækre design er kombineret med en funktionel tilgang, og armens design med tre hængsler  gør den meget fleksibel. Under lampeskærmen sidder LED-pæren, der er særligt energieffektiv sammenlignet med traditionelle glødepærer eller halogenpærer
– da en LED diode bruger meget mindre strøm. Den længere levetid er også en ekstra bonus.

Bestil Artemide Tolomeo Micro Limited Edition nu, før det er for sent!

Artemide Tolomeo Micro Limited Edition introduceres i handlen den 12. december til 1.499 DKK med begrænset antal. Derfor kan den kun bestilles så længe lager haves.

Lampen er en særlig jubilæumsversion i anledningen af, at Tolomeo serien har 30 års jubilæum.

 

link-lamper.dk

 

Occhio – Kompleks belysning  i al sin enkelhed

occhio18c1Lampe brandet OCCHIO fra axelmeise giver uendelige muligheder for at få skræddersyet en løsning, der opfylder selv særlige behov. Belysning handler nemlig ikke kun om lamper – det handler også om at skabe den rette stemning og sørge for, at belysningen understøtter ethvert rums funktioner.

OCCHIO – lampemoduler giver frihed
Producenten axelmeise står bag den eminente lampeserie OCCHIO. Grundtanken er, at man skal kunne skræddersy en løsning, der passer til helt specifikke behov – hvad enten det er gangbelysning, loftsbelysning eller lys til soveværelset. Derfor består en OCCHIO-lampe af forskellige moduler, hvilket giver uendelige muligheder for at få skabt en unik lyssætning.

Belysning som selvstændigt element i rumindretningen
Hvad enten man bygger nyt, renoverer gammelt eller blot skifter et par lamper, har man gjort sig nogle tanker om, hvordan det endelige resultat skal se ud. Prikken over i’et er belysningen, for belysning handler om meget mere end lækre lamper. Belysning handler også om stemninger og funktioner. Hvis der bruges en masse energi – og ikke mindst økonomi – på at indrette sit hjem, sommerhus eller firma, vil det være ærgerligt, hvis ikke indretningen kan fremstå i sit bedste lys. Arbejdsbelysningen risikerer  måske at blive placeret forkert eller sommerhuset virker køligt og stemningsforladt.

OCCHIOs tre grundmoduler
Når man skal sammensætte sin OCCHIO-lampe, skal man naturligvis først tænke over, hvilke behov lampen skal dække. Er det nok med en enkelt lampe, eller vil flere lamper skabe en mere behagelig belysning? Er der brug for lysdæmper? Skal belysningen være direkte eller indirekte? Alt dette har betydning for, hvilke kombinationer, der giver den bedste belysning. Når først disse behov er klarlagt, kan man kigge på, hvilken type lampe, der bedst løser opgaven.

OCCHIO-serien består af standerlamper, bordlamper, pendler samt væg- og loftlamper.

Den enkelte lampe sammensættes af tre grundmoduler:
•    En base(fod), skinner til montering eller fastgørelsesbeslag
•    Loftophæng eller konsol med fatning til enten væg eller loft
•    Selve lampehovedet

Lampehovedet sammensættes efter behov med matteret glas, dækskærme og fokuserende linser. Der er også mulighed for at indsætte lysdeler og farvefiltre. Kort sagt, er kombinationsmulighederne utallige.

Vælg den rigtige OCCHIO-løsning
Da OCCHIO-serien er baseret på kombinationselementer, fås et utal af løsninger. Vi har på vores hjemmeside valgt at præsentere de mest populære kombinationer, men vi er leveringsdygtige inden for samtlige kombinationsmuligheder. Vi anbefaler vores kunder at komme ind i butikken og lade os hjælpe med at finde den rette sammensætning af OCCHIO-lamperne, så der skabes den optimale belysning.

>> Se et mindre udvalg Occhio lamper på vores webshop lamper.dk!

Eller kig ind i butikken og få en præsentation af Occhio i vores showroom

Læs mere om Occhio:
link-spotlight

 

 

Designer-lamper fra 20’erne

De skønne gamle lamper charmerer sig ind i moderne boligindretning

I 1921 designede franskmanden Bernard-Albin GRAS en serie lamper til brug på kontorer og i småindustrier. GRAS-lampen, som lampen    oprindeligt blev kaldt, havde et overraskende design. På en og samme tid simpel og robust, men alligevel funktionelt design. Lampe Gras blev designet uden brug af synlige skruer og svejsninger – et sjældent syn i datidens lampedesign.

Lysende talent for lampedesign
Bernard-Albin GRAS er anerkendt som en af det tyvende århundredes mest innovative designere.
Især er han kendt for de funktionelle og æstetiske detaljer sit lampedesign, og hans tanker omkring lamper, design og belysning var foran hans tid.

Le Corbusier var stor Lampe Gras fan
En anden af 20’ernes store navne, Le Corbusier, lod sig forføre af de moderne og brugervenlige lamper, og han blev en af Bernard-Albin GRAS’ mest entusiastiske fans. Le Corbusier brugte ikke alene lamperne på sine egne kontorer, men han sørgede samtidig for, at lamperne blev foreskrevet til de mange arkitektprojekter, som Le Corbusier var involveret i verden over.

Lampe Gras som samler-objekt
I dag er de originale GRAS-lamper et efterstræbt samlerobjekt blandt verdens designelskere, især i USA, Japan og naturligvis i hjemlandet Frankrig.

Hos Spotlight er vi begejstret for lamperne og har valgt at vise en stor del af sortimentet i vores butik.

Du kan finde hele vores Lampe GRAS-sortiment i vores webshop.

link-lamper.dk link-spotlight

 

Spotlight elsker lamperne fra Foscarini

Foscarini

Den italienske lampeproducent Foscarini udspringer fra Venedig og er karakteriseret ved originale lampedesigns, der er kraftfulde og nytænkende i alle perspektiver. Grundtanken bag produktionen er baseret på enkle elementer som forskning, innovation, kreativitet og kvalitet. Disse elementer tilsammen skaber unikke belysningskreationer, hvorfor Foscarini i dag er én af Italiens førende virksomheder inden for branchen.

Nytænkende designfilosofi

Foscarini er  på mange måder kendetegnet ved deres ukontroversielle og passionerede tilgang til design og fremstillingen af  produkter. Ikke alle designs bliver designet inhouse, istedet har Foscarini opbygget et netværk af både etablerede og velrenommerede designere til at arbejde freelance for sig samt yngre og nye talenter inden for området. Foscarini formår derved altid at forny sig og samtidig være på forkant med tidens trend.

Tradition for glas

Grundtanken bag produktionen består i at bevæge de mennesker, der senere
skal betragte kreationerne. Foscarini er derfor ekstra eksperimenterende, hvad angår sammensætningen af materialer, farver og strukturer som gøres mere innovativt end, hvad der ses mange andre steder i branchen.

At Foscarini holder til i Venedig ses i deres mange kendte belysningskreationer i håndlavet Murano-glas, som der især blev eksperimenteret med ved virksomhedens opstart. Efterfølgende har Foscarini suppleret udvalget med andre materialer som kevlar, aluminium, polyætylen, træ, og glas.

Bemærkelsesværdige belysningskreationer gennem tiden
Foscarini har gennem årene haft stor succes med deres lidt skæve og nytænkende lampedesigns, som Havana, den “cigarformede” gulvlampe i fleksible plast led til den lille trebenede bordlampe Lumiere Piccola, der i dag betegnes som en af de absolutte designklassikere. Af andre bemærkelsesværdige kreationer kan nævnes Twiggy, Tropico, Gregg, og Allegro-lampeserien. Fælles for alle disse er deres kunstneriske lysspil og
skulpturlignende designs.

Spokes-serie forener kunst, design og belysning på samme tid

Designet på Spokes-serien er både inspireret af antikke, orientalske lanterner samt af egerne på et cykelhjul. På engelsk bliver egerne på cykelhjul kaldet “spokes”, og det er netop her navnet på lampe-serien kommer fra. Designerne betragtede et cykelhjul og designede derefter en let lampe med bløde former, der både holder på lyset samt filtrerer det ud i rummet. Kombinationen af lampens lethed, de tynde metalstænger samt LED-lyset giver et flot og eventyrligt lys i rummet.

>> Køb Foscarini lamper online HER

Se vores lille inspirationsvideo om Foscarini HER

link-spotlight