Ingo Maurer – designeren med de vildeste lamper

campariHistorien om Ingo Maurer

Første lampe, Bulb, fra Ingo Maurer bliver en stor succes
Ingo Maurer designer sin første lampe i 1965 – mest af nød, fordi han har svært ved at skaffe brød på bordet til sin familie. Allerede året efter åbner han sin første workshop – i en kælder. Her skabes hans første store succes samme år – den enkle lampe ’Bulb’. Lampen bliver et omgående hit og optages i designsamlingen på Museum of Modern Art (MoMA).

Fabrikken flytter – og fokus udvides til også at omfatte naturmaterialer
Succesen betyder, at Maurer ikke alene udvider produktionen, men også sit mandskab. I de efterfølgende år opdager pressen også den driftige tyske designer, og Ingo Maurer flytter kontor og fabrik til Kaiserstrasse i Berlin. I begyndelsen af 1970’erne vokser Ingo Maurers interesse for naturmaterialerne bambus og rispapir, og han udvikler i denne periode en del lamper, hvori disse materialer spiller en stor rolle.

>> Se  Lamper.dk’s sortiment af Ingo Maurer lamper her

Økonomisk krise får Ingo Maurer i knæ – endnu en succes er nødvendig!
Efter et årti med fremgang befinder Ingo Maurer sig pludselig i midtfirserne i en svær økonomisk krise. En satsning på lavvoltssystemet ’YaYaHo’, der præsenteres på messe i Milano, viser sig at være firmaets redningsplanke. Interessen er enorm – kun banken ytrer stadig en smule skepsis for projektet: ”Tror du virkelig selv på, det der sælger?”. Naturligvis gjorde Ingo Maurer det! Året efter havde samtlige medarbejdere hos Maurer svært ved at følge med efterspørgslen på den revolutionerende lampe.

Lysdæmpere giver ny funktionalitet til designklassikerne
I slutfirserne sætter Ingo Maurer en ny standard for sin produktion. Han præsenterer The Touch Tronic – en lysdæmper – som giver mulighed for at tænde, slukke og dæmpe belysningen med kun et fingerstrejf. På messer i Europa og USA nikker de anerkendende.

MaMo Nouchies serien viser en helt ny – og blød – side af Ingo Maurer
Da Ingo Maurers firma runder et nyt årti og tager hul på halvfemserne, skifter stilen også karakter. Selve firmaet undergår forandringer, og der etableres projektafdelinger, som skal supplere resten af produktionen med blændende ideer og designs.

Resultatet er en mere kunstnerisk retning, hvor Maurer ligeledes leverer en række specialdesignede lamper i begrænset antal. Tiåret lukkes af med at lancere ’MaMo Nouchies’-serien – en række lamper, hvori japansk papir spiller en hovedrolle.

Nye tider – ny teknologi. Maurer integrerer LED-tekologien i sine lampedesigns
På tærsklen til det 21. århundrede kaster Maurer sig også over LED-teknologien og udvikler stadig lampedesigns, der forener hans humoristiske æstetik med funktionalitet.

link-lamper.dklink-spotlight

 

Reklamer

Fransk multikunstner

gooseKreativitet i fjer og porcelæn

Den spændende franske multikunstner Hervé Matejewski er en af de små specielle lampeleverandører hvis fantasifulde lamper, vi viser i vores butik på St. Kongensgade. Hervé Matejewski er en af Frankrigs nye designere, der ikke alene designer lamper, men også eksperimenterer med brugskunst, tekstiler og skodesign.

På bare ti år har den tidligere kok og telefonsælger Hervé Matejewski skabt en spændende og nytænkende designvirksomhed. Fra værkstedet i Paris skabes utraditionelt håndværk, der spænder over lamper, brugskunst og tekstiler. Spotlight har igennem flere år solgt Matejewskis forrygende fjerlamper, og bl.a. har vi fra hans nye serie af mini-lamper ‘mini-jewski’ og ‘mini mate’ i butikken.

Den lille designvirksomhed Mat&jewski debuterede i efteråret 1999 med en lampeudstilling på den parisiske messe Salon Maison&Objet. Det var især brugen af nye materialer til fremstilling af lamper, der tiltrak sig opmærksomhed; Hervé havde opfundet en teknik til at fremstille lamper i fjer. Teknikken har han videreudviklet siden, og på værkstedet i Paris sidder tre medarbejdere, der udelukkende arbejder med fjerlamperne. En af disse særlige medarbejdere kaldes en “plumassier”; en kunstner uddannet på Frankrigs sidste eksisterende skole for fjer-kunst.

Matejewskis innovative stræben og sans for at se nye muligheder i kendte materialer, går igen i serien af lamper under navnet Lampe Porcelaine. En serie helt utraditionelle lamper fremstillet af gammelt porcelæn og køkkenudstyr. Kom ind i butikken og se nogle af de finurlige konstruktioner.

Da Zoologisk museum skulle indrette deres specialudstilling om fjer, blev Matejewskis rundeWhite-goose lamper et oplagt valg. Lamperne, der er fremstillet af gåsefjer, findes i fem forskellige farver og tre forskellige størrelser. White-goose er en imponerende lampe, der med det sit fjerlette udseende er ideel til soveværelset, hall’en eller andre store rum, der trænger til en lampe, der giver lidt mere til rummet end blot lys.

Matejewski er ikke den eneste franske kunstner, som Spotlight repræsenterer. Siden 2009 har vi haft fornøjelsen af at repræsentere den franske kunsthåndværker Céline Wright, der har specialiseret sig i lamper fremstillet af japansk rispapir.

link-spotlight

 

David Trubridge hos Spotlight

david-trubridgeSpotlight forhandler nu de imponerende David Trubridge pendler, som også kan opleves i butikkens udstilling i St. Kongensgade.

Inspireret af naturen
David Trubridge er kendt for at lade sig inspirere af sine omgivelser – oftest naturen. Dette kommer til udtryk i følgende udsnit af hans filosofi:

”My ideas come from wild places, edges of turbulence and renewal, where seas break on beaches and headlands, where land and air meet on mountain ridges…”

Denne filosofi gør sig også gældende for hans lamper, som er inspireret og navngivet efter plante- og dyrelivet. Lamperne er udformet i tyndt, bøjeligt krydsfiner i bambus, som fastsættes til hinanden ved hjælp af små klips.
Lamperne har kinesiske navne, der betyder ord som ”krebs”, ”ruse”, ”søpindsvin” etc. Trubridge udmærker sig ved at kombinere farver, mønstre og organiske former – derved skabes en rød tråd mellem hans forskellige designs.

Den bambus, som anvendes til lamperne, kommer fra plantager i USA, New Zealand og Australien, som styres bæredygtigt. David anses som værende ambassadør for bæredygtigt design, hvorfor han har vundet mange anerkendte designpriser. På trods af at virksomheden allerede arbejder med en bæredygtig tilgang til design, søger de altid at udvikle sig på området.
David er uddannet skibsingeniør men har i en periode også arbejdet som skovfoged, og det er igennem disse fag, at hans samhørighed med natur og miljø er opstået.  Fra de spæde skridt i designprocessen og frem til leveringen har Trubridge miljøet med i sine tanker. Det kommer bl.a. til udtryk, idet lamperne leveres som samlesæt, hvilket gør fragten mere bæredygtig.

link-spotlight