5 nye trådløse lamper til det moderne hjem

Af Lysdesigner og Salgsassistent hos Spotlight Sara Løvengreen

Selvom den sibiriske kulde fra norden er over os, så nærmer vi os så småt foråret og forhåbentligt lune aftener. Inden for belysningens univers er trenden LED og trådløse lamper – netop så vi kan være frie og bringe lyset med ud, når vi rigtig skal hygge på terrassen.

Nu tænker du måske, ‘Men hvad så med al den tid, hvor jeg ikke sidder udenfor’?
Det har vi tænkt på for dig!
De fem lamper vi har fundet til dig her, er også lækre at se på indendørs – og passer ind i ethvert hjem.

Vi har fundet fem forskellige opladelige lamper. Måske en af dem lige passer på hylden hjemme hos dig, hvem ved? Her får du i hvert tilfælde bud på nogle skønne lamper:

 

#1 Bon Jour Unplugged, Flos

Bon Jour Unplugged bordlampe er designet af Philippe Starck. Bordlampen har det her lidt ’futuristic’ udtryk, som passer perfekt til det moderne hjem. Lampen har seks timers levetid, når den er fuldt opladt. Derudover kan lampen dæmpes i fire lysniveauer. Det er en fleksibel lampe, hvor der også kan tilkøbes ekstra skærme, der giver lampen et nyt udtryk.

DKK 2.495,00 DKK

–> Bon Jour Unplugged finder du online HER

 

#2 Bicoca, Marset

Bicoca er designet af Christophe Mathieu og skiller sig ud med sin grafiske form og unikke farver. Hovedet på lampen er fleksibel og kan vinkle lyset efter behov. Lampen har en levetid på fem timer, når den er på fuld styrke. Den kan også dæmpes i niveauer. Lampens tidstypiske udtryk synes vi passer godt til trends som velur. Så hvis du har en lækker velur sofa, kunne lampen slå en sløjfe på stuen ved at stå på bordet ved siden af.

DKK 1.399,00 DKK

–> Bicoca bærbar LED-lampe fra Marset finder du HER

 

#3 Cestita Batería, Santa & Cole

Cestita Batería er en trådløs udgave af den populære Cestita designet af Miguel Milá. Den har til sammenligning med #1 og #2 er et mere roligt udtryk – og skiller sig også ud på de eksklusive materialer. Lampen er lavet af kirsebærtræ og opal glas. Størrelsen på lampen indbyder til, at du både kan have den som gulvlampe og bordlampe, alt efter hvordan det passer til dit hjem.

DKK 3.330.00 DKK

–> Se Cestita Batería fra Santa & Cole online HER

 

empatia_mobile

#4 Empatia Mobile, Artemide

Her har vi at gøre med en splinter ny lampe, som giver masser af lys. Lampen er designet af Carlotte de Bevilacqua. Artemide skriver selv i deres beskrivelse af lampen, at du med lampen frit kan skabe dit eget ’space’, hvilket vi netop synes opsummerer denne lampe. En unik, personlig og måske også en smule vovet lampe. Lampen er på lager start 2018.

DKK 4.155,00 DKK

–> Se Empatia Mobile fra Artemide online Her

 

 

#5 Follow Me Plus, Marset

Sidst, men ikke mindst har vi, hvad man efterhånden godt kan kalde en klassiker – Follow Me – med hensyn til trådløse lamper. Denne nye udgave er bare dobbelt størrelse. Follow Me Plus er designet af Inma Bermúdez. Lampen er fleksibel og multifunktionel, både med hensyn til brug og stil. Du kan bruge den ude og inde, stille den på en reol, på børneværelset eller på gulvet i gangen. Kun fantasien sætter grænser. Follow Me Plus kan holde fem timer på fuld styrke.

DKK 2.495,00 DKK

–> Du finder Follow Me lampen fra Marset, online HER

 

Hvis du har et bud andre på fleksible lamper, som du synes er lækre, eller har en af de listede i dit hjem og det ser knald godt ud, så er du mere end velkommen til at smide en kommentar og et billede.

 

 

Reklamer

Til 30 års Tolomeo jubilæum

20170711_180325

20170711_114928

En helt almindelig tirsdag i juli kan hurtigt blive meget bedre, når man bliver inviteret til 30 års jubilæum for Tolomeo-lampen hos Artemide.

Dagen startede i god stil med privatflyet ventende i lufthavnen med direkte kurs mod Hamborg. Ren luksus. Selv maden ombord var vildt lækker. Vi blev kørt ud for at se den nye koncertsal som ift. belysning ikke var så interessant, men det er en utrolig flot bygning.

Kl. 18 kørte vi ud mod Artemides tegnestue og eventlokale som ligger i forbindelse med tegnestuen. Vi bliver selvfølgelig forkælet med Crement og lækre italienske retter.

20170711_184607
Dette foto viser den første prototype af Tolomeo, så man kan godt se, at der er sket noget under designprocessen.

 

 

 

 

20170711_190732

Designeren af Tolomeo – Michele De Lucchi –  ses her i  i midten. Til højre står Artemides designchef og Vice Precident – Carlotta de Bevilacqua. Hun er endvidere gift med ejeren af Artemide.

20170711_20015420170711_20120620170711_201001

Lidt stemningsbilleder fra jubilæet.
Vores udsendte medarbejder var meget begejstret for lokationen; ‘Det er nok en af det meste gennemførte bygninger, jeg har set ift. kvalitet og arkitektur. 3 etager og specialløsninger overalt’, siger Kamillo.

Huset er bygget i organiske former så døre og vinduer alle er buede og tilpasset individuelt. Meget imponerende.

20170711_203740Herover ses tegnestuen. For at undgå at andre byggede et højhus, der tog den gode udsigt over Hamborgs travle havn, byggede man så eventbygningen, som ses nedenfor. Hertil er kun adgang via stejle trapper. Det er ikke så praktisk, men er med til at give den et eksklusivt og luksuriøst udtryk.

20170711_203725

Efter forkælelse og en lang række spændende indtryk, ventede privatflyet igen senere på aftenen på at tage gæsterne tilbage til København.

Endnu engang tillykke med de 30 år til Tolomeo-lampen, som stadig er en af de mest populære lamper i sortimentet.

20170711_222405

link-lamper.dk link-spotlight

 

Nye lampe tendenser i 2017

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.14.20Vores belysningskonsulenter har været på Euroluce, som er en international belysningsudstilling i Milano.
Tendensen for nye lamper i 2017 er helt klar:

  • Kobber og messing fortsætter de næste par år.
  • Ledningsfrie lamper er et hit.
  • LED giver nye muligheder ift. design og funktionalitet.

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 15.54.24

 

 

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 15.54.14.png

Ny lampeserie fra Santa&Cole
Santa&Cole imponerede med en ny lampeserie Tekio, som betyder tilpasning. Lampen er meget fleksibel, da den består af papirmoduler, der holdes sammen af magneter. Ved at kombinere forskellige moduler, kan man selv designe væglamper og pendler, der kan hænge ned i et hjørne.

Blandt nyhederne er også Cestita Bateria som følger tendensen med ledningsfrie lamper. Super elegant og lige til at tage med ud på terrassen. Denne er klar til levering til efteråret.

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 15.57.29Skærmbillede 2017-06-12 kl. 15.57.39

Ingo Maurer viste flere nyheder
Den sjoveste og mest kreative var Blow Me Up. Lampen bliver leveret sammenfoldet og blæses op med den vedlagte pumpe. Lampen kan både bruges som pendel eller gulvlampe.
Selv om Ingo Maurer har overlagt ledelsen til sin datter, var han alligevel til stede på messen. Vi nåede lige at få en hurtig snapshot af den kreative herre gennem en af hans lamper.

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.00.19

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.00.13

Tom Dixon lancerede flere nye lamper
Foruden den velkendte Beat i nye størrelser/former så er Cut-serien super flot. Lampen fås i to størrelser og farver, og den giver ligesom Melt en superflot lyseffekt.
Endvidere kommer der nogle mere funktionelle lamper i surface-udgave. Det betyder at man kan bruge lampen som væg/loft/bordlampe.

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.42.42.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.42.34.png

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.42.47.png

Nyt fra Foscarini
Foscarini har opdateret eksisterende lamper som Spokes og Le Soleil i nye farver. Tendensen er, at både kobber og messing aldrig har været mere populært, end det er nu.

Filo Bordlampen kommer i forskellige farver, og den er et sjovt og kreativt eksempel på en bordlampe, hvor ledning og detaljer er henkastet over en krog.

Satallight kommer både som pendel og bordlampe. En svævende glaskugle som både er let og elegant.

 

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.04.27.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.04.14

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.04.21.png

Artemide spænder bredt i stil og udtryk
De lancerede flere pendler, der lignede rumskibe til yanzi-serien, som forestillede fugle slappe af på deres lille gren.

I anledningen af Tolomeo´s 30 års jubilæum blev gulvlampen vist i en ny størrelse – MAXI.

 

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.08.33.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.08.41.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.08.48.png

Spændende nyheder fra FLOS
FLOS præsenterede som sædvanligt en utroligt stor og flot udstilling.
FLOS gik efter et meget stramt og kunstnerisk udtryk. Spændende nyheder fra FLOS er Noctambule-Serien designet af Konstantin Grcic. Modulerne er lavet af transparent glas som både kan sættes sammen som pendel, bord- og gulvlamper.

Nendo har for FLOS designet Sawaru med to cylindre, hvor den ene fungerer som base og den anden som lyskilde. Lyskeglen kan justeres fra 25gr. til 60gr.

 

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.12.16.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.11.36.png

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.13.02.png

DCW fra Frankrig lancerede flere nyheder
Den velkendte Lampe Gras blev vist i nye overflader som gav et flot råt look.

Les acrobates de GRAS er en pendelserie baseret på den velkendte Lampe Gras. Den kan sættes sammen med flere typer skærme og kombinationer. Her er den vist med opalskærm sat sammen som en moderne lysekrone.

ISP. er en eksklusiv bord- og væglampe. Den har mekanisk dæmpning. Prisen ender nok på de 10.000 kr. i Danmark.

 

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.15.08.png

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.15.17.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.15.53.pngSkærmbillede 2017-06-12 kl. 16.16.01.png

Endnu flere ledningsfri lamper
Follow Me var den første ledningsfri lampe, men nu følger næste alle andre producenter med.
Follow Me kommer i øvrigt i en ny størrelse.
LED har virkelig givet nye muligheder!

 

Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.14.08Skærmbillede 2017-06-12 kl. 16.14.20.png

De sjove lamper – Banana Lamp og Mouse fra Seletti.

link-lamper.dklink-spotlight

 

Lys i haven

havelysNyd haven – selvom det er blevet mørkt
Selvom vi om vinteren må nøjes med lys i få af døgnets timer, kan rigtig havebelysning være med til at sprede stemning og lys, der ikke alene gør det lettere at finde vej, men som også gør det muligt også at se og nyde haven, selvom det er vinter og mørkt. Hos Spotlight har vi udvalgt leverandører, der også har specialiseret sig i udendørslamper til forskellige formål.

Orientering – find vej i mørket
Når det er mørkt, kan det væres svært at finde vej igennem haven. Lys langs stier og især trapper gør det meget mere behageligt at færdes i haven. Belysningen ved havegangen skal være så lav som muligt, da det giver den bedste orientering og hjælper gæster til at se trin og andre ujævnheder. Tænk også over at få ekstra godt lys der, hvor døre skal åbnes, og en postkasse eller en skraldespand skal tømmes. Sæt automatisk tænk/sluk-føler på og lyset bliver kun aktiveret, når der er brug for det.

Stemning i haven året rundt
Et særlig flot træ, en stenskulptur eller en hyggelig terrasse er elementer i haven, der fortjener særligt lys og som kan være med til at binde uderummet sammen med stuerne og give en fornemmelse af større rumlighed. Brug spots til at fokusere på særligt spændende former. En anden mulighed er at placere lyset mere skjult mellem sten eller buske og derved danne en spændende indirekte effekt af lys, der strømmer diffust ud.

Det er selvfølgelig også muligt at benytte en dekorativ udelampe, der er en skulptur i sig selv. Den øgede interesse for udendørslys har fået mange lysproducenter til at producere udeversioner af kendte indendørs-klassikere, ligesom udvalget af lamper i organiske former til blot at lægge i haven vokser støt. Sidst men ikke mindst er det i stigende grad blevet populært at belyse bygninger.

Flere og flere større offentlige bygninger, især i storbyer rundt om i verden, har opdaget, hvor meget mere levende byen virker, når bygninger er belyst efter mørkets udbrud. Der er mange måder, hvorpå man kan belyse et hus; man kan bruge up-lights eller downlights eller vælge en lampe med en speciel udformning, der danner specielle lysmønstre på husfacaden. En nyskabning inden for bygningsbelysning er LED-lys. Mange steder bruges LED-lyset til at lave spændende farveeffekter, men det er i dag også muligt blot at lyse et hus op med en varm, hvid farve med det el-sparende LED-lys.

Se vores udvalg af lækre havelamper HER


Sikkerhed – hold ubudne gæster ude!

Det er de færreste indbrudstyve, der syntes om at bryde ind i et hus i fuldt spotlight. Sæt lys ved have-/terrassedør, kælderdør og andre bagdøre, med bevægelsesføler, således at lyset tænder, når der er nogen ved døren. På den måde generer lyset ikke den mere dekorative belysning, og man sikrer sig, at huset ikke har særligt mørke kroge, der gør det let for uvedkommende at skjule sig i mørket.

Lidt om forskellige tænd/sluk-metoder:
Lysføler: En lysføler betyder, at lyset kun tænder, når det er tilstrækkelig mørkt og selv slukker, når det bliver lyst.

Tænd/sluk ur
: Et tænd/sluk-ur er en anordning, hvor du selv vælger, hvad tid du ønsker, lyset skal tænde og slukke. Der findes mange mere eller mindre avancerede former for tænd/sluk-ure:

Bevægelsesføler: En bevægelsesføler tænder automatisk lyset, når noget kommer inden for det område, føleren er indstillet til. En bevægelsesføler er praktisk til områder, der kun ønskes oplyst, når man skal bruge dem – fx postkasse, skraldespand, kælderdør mv. Vær opmærksom på, at føleren observerer alt bevægelse, så vær lidt påpasselig med ikke at placere den for tæt på vejen, da den så vil aktiveres, hver gang der er trafik.

Regler for udendørsbelysning
En udendørslampe skal være robust og kunne modstå vejr og vind. Inden for lys findes et specielt klassificeringssystem, der siger noget om, hvor støv- og vandtæt en lampe er. Lamper til udendørsbrug skal klassificeres efter følgende regler:

Under udhæng: Min. IPX1
På væg min. 0,5 meter over jorden: Min. IPX3
Fritstående, nedgravet eller på væg under 0,5 meter over jorden: Min. IPX4

Må man gøre det selv? 
Når der installeres udendørslys, skal alle ledninger enten være fastgjort på bygningen eller graves ned i jorden. Dette er en fast installation, der kun må installeres af en autoriseret el-installatør. Hvis der er tale om en lampe og en transformator, som er købt hver for sig, skal der en autoriseret elektriker til at montere lampen, også selvom det er lavvoltlmaper på f.eks. 12 eller 14 volt. Det er kun de såkaldte “plug’n’play” lamper, hvor ledning og transformer ligger i et færdigt sæt og blot kan tilsluttes en stikkontakt, at man selv må montere.

link-spotlight link-lamper.dk

 

Historien om Spotlight

Historien om Spotlight startede i 1989, hvor Flemming Christiansen stod bag disken i sin bådudstyrsbutik og undrede sig over, hvorfor så mange kunder kom og efterspurgte wire. Han blev nysgerrig og begyndte at grave i årsagen til denne pludselige interesse og fandt ud af, at wiren skulle anvendes til 90’ernes store hit nemlig spots på wire.

historien-om-spotlight

Flemming Christiansen tog en rask beslutning, og oprettede i november 1989 et nyt selskab, som han kaldte Spotlight. Som uddannet båd-mand var kendskabet til el og lamper begrænset, så Flemming allierede sig med en elektriker og en el-ingeniør. Sammen gik de på udkig efter egnede lokaler.

Det helt perfekte lokale fandt trioen i St. Kongensgade lige over for Marmorkirken, hvor en gammel købmandsbutik med kreativitet, sans for indretning og en bunke hårdt arbejde, blev omdannet til en moderne lampebutik men det nye halogen-spot-lys som omdrejningspunkt. I foråret 1990 slog man døren op til den flotte butik, hvor de gamle glaslofter og købmandshylderne pludselig gav den perfekte ramme for nutidigt lys.
Butikken blev hurtigt en succes, så der var ikke tid til både at passe bådbutik og lampeforretning, og i 1991 lukkede Flemming bådbutikken for at hellige sig lamperne. Det viste sig, at han havde set helt rigtigt; der var et stort behov for rådgivning og specialisering i Halogen-belysningen! De små spots i loftet var blevet et af de mest eftertragtede designelementer i 90’ernes boligindretning og hos Spotlight gjorde man en dyd ud af at tage ud til kunder både erhvervskunder og privatkunder for at give gode råd om rigtig belysning.

historien-om-spotlight-3

Selvom halogenspots var butikkens kerneforretning, blev der samtidig solgt mange standerlamper, væglamper og pendler. I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne var up-lights et kæmpe hit og især Jill og Wall lampen fra Flos designet af Perry King og Santiago Miranda var et “must have” for mange designinteresserede.

Det var før aluminium og sort/hvid -bølgen, så der var knald på farverne og Spotlights store katalog havde selvfølgelig også en flot koboltblå baggrund på alle billeder.

Der skulle ikke gå mere end 3 år før lokalerne i St. Kongensgade 73 var for små, og da det store hjørnelokale lige overfor Nyboder pludselig var ledigt, slog man hurtigt til, og fik med masser hårdt arbejde forvandlet det nedslidte lokale til et lille lampe-mekka. Fokus var stadig på teknisk belysning, men de ekstra kvardratmeter gav nu mulighed for samtidig at vise mange flere dekorative designer lamper. Den nye butik i St. Kongensgade 103 åbnede i 1993, og her var god pladstil mange lamper i de nye lokaler.

I 1996 udkom Spotlights først eget katalog – en stor satsning, der viste sig at være alle pengene værd, for ingen andre i branchen havde sådan et samlet værk over tidens mest trendy lamper. Flot var det med alle de tidstypiske rød, gule og blå baggrunde og den seje “sputnik” på forsiden. Et kig indenfor i kataloget er ren lampe-nostalgi.

Det første katalog blev rigtig godt modtaget og det blev startskuddet til en helt serie flotteog inspirerende kataloger. Det sidste katalog blev udgivet i 2007 og siden valgte man at satse på tidens nye online-tendens med web-shop som alternativ

MogensLund-profil-web
2016: nye tider hos Spotlight

Endnu et nyt kapitel blev skrevet i Spotlights historie i maj 2016, da nye ejere overtog firmaet. Mogens Lund er ny Adm. direktør og Carsten B. Svendsen er tiltrådt som Bestyrelsesformand i Spotlight A/S.
Mogens Lund kommer fra ledende stillinger hos store aktører på markedet, og har et indgående kendskab til belysningsbranchen. Spotlight vil fremover have fokus på vækst gennem nye tiltag i virksomheden, men stadig med den velkendte ekspertise og kvalitet, når det drejer som om vejledning og produkter.

link-spotlight