De 3 oftest stillede spørgsmål

Af Lysdesigner og Salgsassistent hos Spotlight, Sara Løvengreen

Her hos Spotlight har vi bemærket, at det godt kan være lidt svært helt at hitte styr på belysning, lyskilder og lamper, hvis ikke man er ligeså store lysnørder som vi er. Derfor har vi lavet en lille guide, så du kan blive klogere på belysning. I guiden her besvarer vi de tre spørgsmål, som der oftest bliver grublet og funderet over. Så hvis du har været i tvivl om, hvorvidt en LED lyskilde giver et koldere lys end halogenlyskilde (standard)? Eller hvis du har svært ved at se om lampen giver et godt lys, når du handler på nettet. Så fortvivl ej, vi har gjort vores bedste for at imødekomme din tvivl og undren.

Ps. Når vi skriver lyskilder, så mener vi pærer 😉

Giver LED lyskilder et koldt lys?

LED lyskilder giver ikke nødvendigvis et koldere lys end halogenlyskilder nej. Varmen af lyset er defineret ved den værdi vi kalder Kelvin grader (K). 2700K er varmt hvidt lys og det mest gængse til den private bolig. 3000K er koldere end 2700K og vil dermed fremstå mere blåligt. 3000K og 4000K er ofte brugt til kontorbelysning. Over 4000K benyttes sjældent til private boliger. Kelvin graden står for det meste anvist på lyskildens indpakning eller under produktdetaljer, hvis man shopper på nettet.

På Lamper.dk står Kelvin graden anvist som du kan se på udklippet nedenstående. Udklippet er af en helt standard LED lyskilde og som du kan se har den Kelvin graden 2700K og giver derfor et varmt hvidt lys, præcis ligesom en halogenlyskilde ville.

1-skærm

Hvad er forskellen på en klar og en mat lyskilde?

Udover det fysiske udseende, hvor den ene er mere hvid og børstet (mat) end den anden (klar), så er der også en forskel i det lys som lyskilder giver. Den matte lyskilde giver et mere diffust lys end en klar lyskilde. Nu tænker du måske, og hvad vil det så sige for mig? Der hvor du skal være opmærksom på, om du køber en mat eller en klar lyskilde, uanset om det er LED eller halogen, det er når du har en glas lampeskærm. Hvis du benytter en klar lyskilde i en lampe, med opal glas som lampeskærm, så vil du opleve sorte streger/skygger på din glasskærm. Dette oplever du ikke med en matteret lyskilde. Men hvorfor så nogensinde købe en klar lyskilde? Den klare lyskilde er mere effektiv. Den giver mere lys ved samme watt forbrug end den matterede. Altså hvis begge lyskilder er 40W, så vil den klare lyskilde lyse mere end den matterede. Hvor meget en lyskilde lyser defineres af det vi kalder Lumen.

På Lamper.dk står Lumen anvist som du kan se på udklippene nedenstående. Udklippene er af to helt standard halogenlyskilder med stort set samme watt. Som du kan se har den klare lyskilde en højere lumen end den matterede.

2-skærm

3-skærm

Hvordan ved jeg om lampen giver et godt lys, når jeg shopper på nettet?

Det kan være rigtig svært at finde den rigtige lampe, når du shopper på nettet, hvis ikke du ved, hvad du skal kigge efter. Nedenstående har vi listet tre ting du kan kigge efter, når du skal finde den perfekte lampe på nettet.

  1. Er lampen med indbygget LED, så skal du se på dens ’RA’ eller ’CRI’ værdi
    RA og CRI værdi er to forkortelser for det samme. Denne værdi beskriver, hvor god farvegengivelsen er, med andre ord sagt hvor tæt på dagslys kvalitet lyset er. Kvaliteten af lyset kan have stor indflydelse på, hvordan farverne i dit hjem ses. Et dårligt kvalitets lys vil forvrænge farverne, så de enten er mere gullige, grålige eller blålige. Vi siger normalt at ’RA’ værdien skal være 90 eller højere, for hvem gider at spise en grå bøf.
  2. Næste detalje du kan se efter er mængden af watt som lampen kan tåle
    Alt efter, hvor lampen skal bruges henne, så er det godt at vide om lampen lyser den mængde, man ønsker. Til køkkener og arbejdsområder foreslår vi, at lampen kan tåle mindst 60W. Er det en hyggelampe vil 40W være nok. Men det er generelt en god idé, at overveje inden køb. Hvis lampen har indbygget LED, kan man ikke på samme måde se på watt mængden, men skal i stedet se på lumen (lm).
  3. Sidste lille fif er at se på om lampen giver et direkte lys eller et indirekte lys
    Her skal du se på lampeskærmen. Om lampeskærmen er lavet af opal glas eller andet semitransparent materiale, eller om skærmen er lavet af et solidt materiale. Den semitransparente skærm vil give et diffust rum lys, hvor den solide skærm ofte vil give et direkte lys. Det direkte lys kan være godt til læselys og det diffuse lys er, hvad vi ofte foreslår til generel rumbelysning.

 

Nedenstående har vi udvalgt to eksempler på lamper med henholdsvis direkte og indirekte lys. Tag et kig og vær ikke bange for at shoppe dem på nettet.

 

Indirekte lys – god til generel rumbelysning


IC LIGHT PENDEL S1, MESSING
Se den på Lamper.dk HER

 

 ic-light

 

Direkte lys – god til arbejdsbelysning

CARAVAGGIO PENDEL HVID P2
Se den på Lamper.dk HER

 

caravaggio-3-spørgs.jpg

Hvis du stadig sidder og brænder inde med nogle spørgsmål omkring belysning, så kan du altid ringe til os på 33 11 44 00 eller skrive en mail til info@spotlight.dk. 😊

 

Reklamer

Skuespilhuset med Jesper Kongshaug

skuespilhusetJesper Kongshaugs miljø- og energiomsorg går hånd i hånd med lyset og teatrets magi
Der bliver lige tid til en hurtig bid mad og lidt at skylle halsen med, inden Jesper Kongshaug går i gang med sit indlæg om bygningens belysning. Jesper indleder med at fortælle, at et af de primære målsætninger ved lyssætningen var at skabe en stemning af teaterets magi, samtidig med at fokus blev holdt på muligheden for at spare på energien. Foyeren er et godt eksempel på, hvordan lyset understøtter de arkitektoniske visioner.

Det var blandt andet tegnestuens ide, at foyer og havnepromenade skal opleves som ét, og det blev derfor Jesper Konghaugs opgave at belyse rummet på en måde, så den store glasfacade blev så anonym som muligt.Ved overvejende at anvende fiberlys i form af lianer, der hænger ned fra loftet og lyser kraftigt hvidt, hvor lianen slutter, efterlades glasfacaden i næsten mørke.

Rummets belysning er suppleret med højtsiddende teaterarmaturer, der er indstillet med blødt varmt lys. Det giver den helt fantastiske effekt, at man ikke ser sit eget spejlbillede, men i stedet får udsigten til hele havnen – tilført lidt ”stjernehimmel” ved spejlbillederne af de mange fiberlys.
En anden fordel ved fiberlyset er deres reguleringsmuligheder. Alle lyspunkterne kan skifte farve, således at foyeren ved festarrangementer kan bades i et rødt, blåt eller grønt lys, hvis det ønskes.

Skuespilhusets ydre energibesparende belysning
Jesper bruger også tid på at fortælle om det lysende bånd på 2 x 400 meter, der løber langs teaterets tagetage. I samarbejde med Spotlight lavede han i sin tid en del forsøg for at finde frem til den helt rette lampe, der kunne tænde og slukke med jævne mellemrum uden at bruge for meget energi. Ideen var, at der langs taget skulle løbe et bånd af lys i konstant forandring – ligesom husets indre verden. Lysbåndet anvender 2000 Watt, hvilket er en overraskende effektiv og billig løsning med en stor visuel effekt. Til sammenligning kan vi fortælle, det svarer til 14 Glo-Ball S1 pendler!

Lysbånd guider fodgængerne på havnepromenaden
Sidste historie får vi omkring det lys, der er anvendt på promenaden rundt om bygningen. For at undgå blænding og for ikke at forhindre øjet i at nyde den flotte udsigt over havnen, er der valgt et specielt lysbånd, der er monteret næsten nede ved jorden. Det giver fint orienteringslys, så man undgår, at gæster falder ud over molekanten.

En opfordring til at spare på energien – men ikke oplevelsen
Jesper nåede at dele ud af sin viden omkring stemningsbelysning, energibesparelse, og fik også lige løftet pegefingeren for det voksende energiforbrug, vi alle bidrager til ved altid at have alle vores maskiner og gadgets på standby. Desuden fik vi en god snak om forskellen på anvendelsen af varmt og koldt lys, og hvis tiden havde været til det, kunne vi uden tvivl have fået meget mere erfaring og viden ud af Jesper Kongshaug.
Er du blevet nysgerrig, eller vil du vide mere om energirigtig brug af lys, så kig ned til os i butikken og lad os rådgive om emnet.

Vi takker Skuespilhusets guider, Jesper Kongshaug og frem for alt Spotlights gæster for en spændende aften!

Faktaboks:

faktabox(2)

link-spotlight

 

Rundtur i Skuespilhuset med Jesper Kongshaug

tusmoerketur2På en regnvåd tirsdag i december havde Spotlight inviteret kultur- og lyselskere til rundtur i Københavns fantastiske Skuespilhus, efterfulgt af kort foredrag ved lysdesigneren Jesper Kongshaug.

Teatersal som svagt oplyst grotte
60 gæster var der plads til på arrangementet, og i samlet flok blev vi først vist ind i teaterets store sal. Det første, der slår en, når man træder ind i det store rum, der kan huse over 600 gæster, er den bløde huleagtige stemning, som de kakaofarvede teglsten skaber. For at understrege grotteeffekten er de ujævne sten belyst nedefra – en spændende effekt, man let kan forestille sig, også vil virke i private hjem. Akustikken i salen er fantastisk, og guiderne kan let tale rummet op uden mikrofoner.

Danske arkitekter vandt konkurrencen om Skuespilhuset
Vi får en kort version af historien om, hvordan den danske tegnestue Lundgaard & Tranberg vandt arkitektkonkurrencen over 333 indkomne forslag, blandt andet fordi tegnestuens forslag fokuserede på, at bygningen blev en del af havnemiljøet. Grundlæggende er Skuespilhuset bygget op omkring tre elementer:
–    Havnepromenade
–    Foyer og teatersale i stueplan
–    Al administration og kunstnerisk forberedelse på 3.sal

Et lillle black-box teater står i stor kontrast til enorm bagscene
Den egentlige rundvisning starter på teaterets mindste scene ”Lille scene”, et ”black-box” teater, hvor intet er nagelfast, og hvor de 100 gæster, der er plads til, aldrig ved, hvordan salen er bygget op. En lille anekdote om Jørgen Renbergs 60 års jubilæumsforestilling bliver det til, før vi går videre til bagscenen. Rummets størrelse og de enorme kulisser er betagende. Vi får i detaljer beskrevet, hvordan man skifter scene og hvilke moderne funktioner og teknikker, teateret benytter sig af. Efter vores guide har udpeget nogle af de mere spektakulære scenografier, bevæger vi os ad trappen op til 3. sal.

Samlet administration med byens bedste udsigt på 3. sal
Selvom det er mørkt, må man lade sig betage af udsigten fra det smukke konferencerum, hvor vi får lov til at sidde ned og hvile benene, mens guiden fortæller om de mange overvejelser og spekulationer, der ligger bag 3.salens pakhusagtige indretning. Det har været arkitekternes ide at skabe et åbent miljø, der opfordrer til samarbejde, og den ide er understøttet af rum med glasvægge som alle har en formidabel udsigt.

Garderober med unik placering
Vi får ikke lov til at se skuespillernes garderober, men får udpeget deres placering for enden af bygningen, hvor der er 180 gr. udsigt over havnen. Hvilket sted at sidde og gøre sig klar til aftens forestilling, det er ikke svært at forstå, hvorfor alle er begejstret for det nye hus. Inden vi skal ned og mødes med lysarkitekt Jepser Kongshauge når vi lige et hurtigt kig på teaterets unikke bibliotek med manuskripter, rollelister, anmeldelser osv. tilbage fra 1700-tallet.

Læs selve Jesper Kongshaugs fortælling omkring det prisbelønnede lysdesign.

link-spotlight

 

Lampe-event med Spotlight og BOLIGmagasinet

lys-event2011

Ind imellem afholder Spotlight events med spændende emner og temaer som dengang, da vi havde allieret os med Boligmagasinet, og temaet var LED og lampetrends. Invitationen til arrangementet blev trykt i juni-udgaven af Boligmagasinet (2011), og allerede inden magasinet nåede bladkioskerne, havde abonnenterne sat sig på samtlige 100 pladser.

Blot en uge senere var ventelisten fyldt til bristepunktet. Det er en glæde at konstatere, vi ikke er de eneste, der er vilde med design, indretning og lækre lamper!

Foredrag om LED og indretning
Gæsterne blev budt velkommen af daværende direktør Marianne Blicher og med en spændende velkomstdrink mixet af Braastad Cognac og Ginger Ale, bænkede alle sig til første foredrag.

LED er eminent til fx bilindustrien
Claus Asp fra Osram introducerede LED-teknologien og startede ud med at spørge ”Hvem kan se, hvad dette er?”, mens han pegede på et billede af en billygte. ”Det er da BMW”, lød svaret fra salen. For ganske rigtigt, forklarede Claus, så skabte BMWs første favnta
g med LED en stærk og stigende trend inden for bilindustrien: integreret LED til billygter. I dag kan mange lynhurtigt genkende BMWs unikke frontdesign.

Skal det være farverigt og spektakulært, så brug LED
Det er dog ikke kun bilindustrien, der har fået øjnene op for de små lysende dioders egenskaber. I kraft af den diskrete størrelse og muligheden for farvet lys, er LED et yndet element, når der skal skabes spektakulære og dekorative rum. Verden over har hoteller taget LED-teknologien til sig.

Hoteller i verdensklasse markerer sig med LED
Et af de mere imponerende eksempler er den verdensberømte Zaha Hadids indretning af Hotel Puerta America, hvor organiske former får ekstra liv og dybde med integreret LED. Et andet eksempel er Hotel 7 Paris, der giver drømmene frit spil i imponerende tema-værelser.

LED har sine begrænsninger – indtil videre…
I private hjem er LED knap så integreret, og de små dioder ses oftest som lysbånd, der enten lyser op i skuffer eller skabe, eller fremhæver særlige dele af elementer, eksempelvis under en køkkenbordplade eller en sokkel.

LED er endnu ikke moden til at blive brugt over alt i hjemmet. Hver lyskilde har sine fordele og ulemper. Fx skal man ikke brug LED over sit køkkenbord, da det vil få madvarerne til at se forkerte ud.

Brug halogener i køkkenet
I stedet anbefaler Claus halogen-belysning i køkkenet. Til gengæld er LED-belysning eminent til udendørsbelysning, hvor mulighederne for både diskret og dekorativ belysning er mange.

Til slut viste Claus forskellen mellem halogener, glødepærer og LED, mens han forklarede vigtigheden i at vælge den rette type lyskilde alt efter funktion og behov.

link-spotlight

 

Slut med glødepæren

groenpaereMedierne var fyldt med det, og hos Spotlight havde vi hver dag mange spørgsmål omkring udfasningen af glødepæren i 2009.

EU-direktiv giver glødepæren det røde kort

Kort fortalt drejer det sig om et EU direktiv, der af miljømæssige hensyn krævede glødepæren udfaset, således at den helt forsvandt fra det europæiske marked i 2012. Da det var en udfasning, startede man med glødepærerne og de klare pærer over 100 W, der allerede i 2009 blev forbudt at producere og importere. I de følgende år blev kravene skærpet således, at de fleste glødepærer skulle forsvinde helt fra hylderne med udgangen af 2013. Som butik må vi stadig sælge de matte pærer, og vi sørgede derfor for at fylde godt op på Spotlights lager, så vi stadig kan hjælpe vores kunder et stykke ud i fremtiden. Læs mere om udfasningen af glødepæren her…

Overgangen til sparepærer giver både miljømæssig og økonomisk gevinst
Ca. 20% af en almindelig husstands el-omkostninger går til lys, så et skift fra glødepæren, der er den mindst energi-effektive lyskilde på markedet, over til en alternativ løsning giver ikke alene en miljømæssig gevinst men også en økonomisk fordel. Baggrunden for at udfase glødepæren har været EU’s ønske om at spare 1,75 milioner ton CO2 pr. år.

Helt konkret er der tale om et af de største tiltag i lysverdenen nogensinde – et tiltag, der vil får konsekvenser for både private og professionelle forbrugere. I det meste af den professionelle verden har man dog arbejdet med alternativer igennem længere tid, hvorimod man i privatboliger, har fastholdt den traditionelle glødepære.

Spotlight sørger for at holde sig ajour med seneste udvikling
Direktiv betyder, at vores kunder skal finde alternative lyskilder (pærer) til de lamper, de har i dag. Det kan i nogen tilfælde vise sig at være en lidt vanskelig opgave, idet udviklingen af alternative løsninger ikke helt har nået af følge med. Det er imidlertid et område, der udvikler sig i rivende fart, så vores Spotlight-team bruger mange kræfter på hele tiden at holde sig ajour, så vi kan yde kunderne den mest kvalificerede rådgivning på området. Der er mange forhold, der gør sig glædende, når man skal vælge alternative lyskilder til sine lamper. Vi skitserer her teorierne bag de forskellige muligheder. For at give den bedste rådgivning, skal vi dog vide, hvilken lampe lyskilden skal anvendes i, og hvilket formål lampen har – er det fx. en læselampe, arbejdslampe eller til spisebordet? Kom ind i butikken og tal med os, så kan vi sammen finde den bedste løsning!

Tre forskellige alternativer til den traditionelle glødepære
Overordnet er der forskellige faktorer, man skal være opmærksom på, når man leder efter alternativer til tradtionelle matte glødepærer og disse faktorer er lyskvalitet, levetid, farveegensskaber, dæmpningsmuligheder, blænding og energiforbrug. Alt sammen egenskaber, som er foreskellige fra lyskilde til lyskilde, fra leverandør til leverandør og fra teknologi til teknologi. Vi giver her Spotlights bud på de muligheder, der findes:

Sparepærer (energipærer, kompaktlysstofrør, A-pærer)
En sparepære er et tyndt lysstofrør, der er bukket eller snoet. Den er udformet, så lysstofrøret enten er synligt eller er skjult bag en mælkehvid kolbe.

Fordele ved sparerpæren
De mest karakteriske kendetegn ved en sparepære er, at den har en lang levetid; op til 15 gange længere end en almindelig glødepære, samt et lavt energiforbrug svarende til ca. 75 % af glødepærens forbrug.

Ulemper ved sparepæren
Ulemperne kan være lang tændetid, manglende evne til at lysdæmpe og dårlig farvegengivelse, samt indhold af kviksølv. For at sikre sig den bedst mulige farvegengivelse anbefales det, at man kigger efter lumen-værdien og farvegengivelsen.

For mere info om sparepæren klik her ..

 

Halogenpærer (markedsføres også som “krystalpæren”)

De fleste kender halogenen fra den lille stiftpære, man typisk bruger i spotlys. Der er imidlertid sket en del udvikling med halogenpæren, således at der i dag findes fire overordnede halogentyper:
1. Reflektorhalogenen, der primært anvendes til retningsbestemt lys, f.eks. læselamper og spots.
2 og3. Stifthalogenen og rørhalogen, der anvendes i mange dekorative lamper, der skal give en mere all-round lys.
4. Den nye “klassiske” halogenpære, der både ligner og fungerer som den traditionelle glødepære. Disse pærer er fremstillet med en sokkel, som man kender det fra de traditionelle glødepærer og kan derfor uproblematisk erstatte dissse.

Fordelene ved halogenpærer er:
– 30-50% enerigibesparelse
– Op til 5 gange længere levetid end glødepæren
– Hurtig tænding og meget god farvegengivelse
– Dæmpbar ved alle typer lysdæmpere fra 0-100 % som ved glødepærer
– Indeholder ikke kviksølv, så de kan indgå i normal dagrenovation

Ulemper ved halogenpærer
Ulemperne kan være knap så lang levetid som sparepæren og et lidt højere elforbrug, således at den økonomiske besparelse bliver noget mindre.

For mere info om Halogenpæren klik her…

 

Diodelys/LED
LED var først mest kendt fra signalpærer i TV, hårde hvidevarer, små cykellygter, juletræsbelysning m.v., men udviklingen indenfor denne type lyskilde er rigtig spændende.

Fordele ved LED/diodelys
Den helt store fordel er den utrolig lange levetid, som i mange tilfælde overstiger selve lampens levetid. Årsagen til LED’ens lange levetid er primært, at den hverken har glødetråd eller andre dele, der slides. LED’erne leveres idag også med skruesokkel, så de kan anvendes i eksisternede lamper. LED’ens meget lange levetid kan være op til 50 gange længere end almindelige glødepærer. Derudover kan LED’en udsende både hvidt og farvet lys, og de bedste typer har en rigtig god farvegengivelse. Som en sidegevinst bruger LED pærer væsentlig mindre strøm og afgiver stort set ingen varme, hvorfor den er ideel til indbygning.

Ulemper ved LED/diodelys
Til ulemperne hører, at LED’en udsender et retningsbestemt og koncentreret lys, og derfor ikke er lige velegnet i alle typer lamper. Man skal være lidt opmærksom, når man ønsker at anvende LED-teknologien, idet udviklingen stadig er i en tidlig fase, og der derfor er utrolig store udsving i den kvalitet, der ses på markedet.

For mere info om Diodepæren/LED klik her…

Hurtig oversigt over “lysbegreber”

Lumen – den mængde lys, pæren udsender. Derfor er det bedre at sammenligne lumen end Watt, når du sammenligner lyskilder.

Levetid – en sparepære skal kunne tænde halvt så mange gange som levetiden (f.eks. 3000 tændinger ved en levetid på 6000 timer).

Farvegengivelsen – Ra værdien skal være over 80, for at farvegengivelsen er så god som mulig, og farverne ikke bliver matte eller svage. Dagslys svarer til Ra=100.

Farvetemperatur – Lys, der er for hvidt, giver et ubehagelig indeklima, og lys, der er for gult, giver en unaturlig farvegengivelse. For at matche det vi kender fra de traditionelle glødepærer, skal lystemperaturen ligge omkring 2700 kelvin.

Strømforbrug – byt wattage ud i følgende forhold:
25 W = 7-9W
40 W = 11 W
60 W = 15 W
75 W = 20W

Lyskilder af forskellig slags kan købes på vores webshop: Lamper.dk

link-lamper.dk

______________________________

Nyttige links til yderligere information om emnet

Philips Forbruger Oplysning ….. Det Rigtige Alternativ – Skift til Energieffektivt lys

Osram’s beregningsværktøj til at udregne besparelsen ved at skifte til alternativ lyskilde

Tjek om din pære fungerer sammen med lysdæmperen

Få masser af gode råd om energibesparelser i hjemmet hos Elsparefonden

link-spotlight