De 3 oftest stillede spørgsmål

Af Lysdesigner og Salgsassistent hos Spotlight, Sara Løvengreen

Her hos Spotlight har vi bemærket, at det godt kan være lidt svært helt at hitte styr på belysning, lyskilder og lamper, hvis ikke man er ligeså store lysnørder som vi er. Derfor har vi lavet en lille guide, så du kan blive klogere på belysning. I guiden her besvarer vi de tre spørgsmål, som der oftest bliver grublet og funderet over. Så hvis du har været i tvivl om, hvorvidt en LED lyskilde giver et koldere lys end halogenlyskilde (standard)? Eller hvis du har svært ved at se om lampen giver et godt lys, når du handler på nettet. Så fortvivl ej, vi har gjort vores bedste for at imødekomme din tvivl og undren.

Ps. Når vi skriver lyskilder, så mener vi pærer 😉

Giver LED lyskilder et koldt lys?

LED lyskilder giver ikke nødvendigvis et koldere lys end halogenlyskilder nej. Varmen af lyset er defineret ved den værdi vi kalder Kelvin grader (K). 2700K er varmt hvidt lys og det mest gængse til den private bolig. 3000K er koldere end 2700K og vil dermed fremstå mere blåligt. 3000K og 4000K er ofte brugt til kontorbelysning. Over 4000K benyttes sjældent til private boliger. Kelvin graden står for det meste anvist på lyskildens indpakning eller under produktdetaljer, hvis man shopper på nettet.

På Lamper.dk står Kelvin graden anvist som du kan se på udklippet nedenstående. Udklippet er af en helt standard LED lyskilde og som du kan se har den Kelvin graden 2700K og giver derfor et varmt hvidt lys, præcis ligesom en halogenlyskilde ville.

1-skærm

Hvad er forskellen på en klar og en mat lyskilde?

Udover det fysiske udseende, hvor den ene er mere hvid og børstet (mat) end den anden (klar), så er der også en forskel i det lys som lyskilder giver. Den matte lyskilde giver et mere diffust lys end en klar lyskilde. Nu tænker du måske, og hvad vil det så sige for mig? Der hvor du skal være opmærksom på, om du køber en mat eller en klar lyskilde, uanset om det er LED eller halogen, det er når du har en glas lampeskærm. Hvis du benytter en klar lyskilde i en lampe, med opal glas som lampeskærm, så vil du opleve sorte streger/skygger på din glasskærm. Dette oplever du ikke med en matteret lyskilde. Men hvorfor så nogensinde købe en klar lyskilde? Den klare lyskilde er mere effektiv. Den giver mere lys ved samme watt forbrug end den matterede. Altså hvis begge lyskilder er 40W, så vil den klare lyskilde lyse mere end den matterede. Hvor meget en lyskilde lyser defineres af det vi kalder Lumen.

På Lamper.dk står Lumen anvist som du kan se på udklippene nedenstående. Udklippene er af to helt standard halogenlyskilder med stort set samme watt. Som du kan se har den klare lyskilde en højere lumen end den matterede.

2-skærm

3-skærm

Hvordan ved jeg om lampen giver et godt lys, når jeg shopper på nettet?

Det kan være rigtig svært at finde den rigtige lampe, når du shopper på nettet, hvis ikke du ved, hvad du skal kigge efter. Nedenstående har vi listet tre ting du kan kigge efter, når du skal finde den perfekte lampe på nettet.

  1. Er lampen med indbygget LED, så skal du se på dens ’RA’ eller ’CRI’ værdi
    RA og CRI værdi er to forkortelser for det samme. Denne værdi beskriver, hvor god farvegengivelsen er, med andre ord sagt hvor tæt på dagslys kvalitet lyset er. Kvaliteten af lyset kan have stor indflydelse på, hvordan farverne i dit hjem ses. Et dårligt kvalitets lys vil forvrænge farverne, så de enten er mere gullige, grålige eller blålige. Vi siger normalt at ’RA’ værdien skal være 90 eller højere, for hvem gider at spise en grå bøf.
  2. Næste detalje du kan se efter er mængden af watt som lampen kan tåle
    Alt efter, hvor lampen skal bruges henne, så er det godt at vide om lampen lyser den mængde, man ønsker. Til køkkener og arbejdsområder foreslår vi, at lampen kan tåle mindst 60W. Er det en hyggelampe vil 40W være nok. Men det er generelt en god idé, at overveje inden køb. Hvis lampen har indbygget LED, kan man ikke på samme måde se på watt mængden, men skal i stedet se på lumen (lm).
  3. Sidste lille fif er at se på om lampen giver et direkte lys eller et indirekte lys
    Her skal du se på lampeskærmen. Om lampeskærmen er lavet af opal glas eller andet semitransparent materiale, eller om skærmen er lavet af et solidt materiale. Den semitransparente skærm vil give et diffust rum lys, hvor den solide skærm ofte vil give et direkte lys. Det direkte lys kan være godt til læselys og det diffuse lys er, hvad vi ofte foreslår til generel rumbelysning.

 

Nedenstående har vi udvalgt to eksempler på lamper med henholdsvis direkte og indirekte lys. Tag et kig og vær ikke bange for at shoppe dem på nettet.

 

Indirekte lys – god til generel rumbelysning


IC LIGHT PENDEL S1, MESSING
Se den på Lamper.dk HER

 

 ic-light

 

Direkte lys – god til arbejdsbelysning

CARAVAGGIO PENDEL HVID P2
Se den på Lamper.dk HER

 

caravaggio-3-spørgs.jpg

Hvis du stadig sidder og brænder inde med nogle spørgsmål omkring belysning, så kan du altid ringe til os på 33 11 44 00 eller skrive en mail til info@spotlight.dk. 😊

 

Reklamer

Slut med glødepæren

groenpaereMedierne var fyldt med det, og hos Spotlight havde vi hver dag mange spørgsmål omkring udfasningen af glødepæren i 2009.

EU-direktiv giver glødepæren det røde kort

Kort fortalt drejer det sig om et EU direktiv, der af miljømæssige hensyn krævede glødepæren udfaset, således at den helt forsvandt fra det europæiske marked i 2012. Da det var en udfasning, startede man med glødepærerne og de klare pærer over 100 W, der allerede i 2009 blev forbudt at producere og importere. I de følgende år blev kravene skærpet således, at de fleste glødepærer skulle forsvinde helt fra hylderne med udgangen af 2013. Som butik må vi stadig sælge de matte pærer, og vi sørgede derfor for at fylde godt op på Spotlights lager, så vi stadig kan hjælpe vores kunder et stykke ud i fremtiden. Læs mere om udfasningen af glødepæren her…

Overgangen til sparepærer giver både miljømæssig og økonomisk gevinst
Ca. 20% af en almindelig husstands el-omkostninger går til lys, så et skift fra glødepæren, der er den mindst energi-effektive lyskilde på markedet, over til en alternativ løsning giver ikke alene en miljømæssig gevinst men også en økonomisk fordel. Baggrunden for at udfase glødepæren har været EU’s ønske om at spare 1,75 milioner ton CO2 pr. år.

Helt konkret er der tale om et af de største tiltag i lysverdenen nogensinde – et tiltag, der vil får konsekvenser for både private og professionelle forbrugere. I det meste af den professionelle verden har man dog arbejdet med alternativer igennem længere tid, hvorimod man i privatboliger, har fastholdt den traditionelle glødepære.

Spotlight sørger for at holde sig ajour med seneste udvikling
Direktiv betyder, at vores kunder skal finde alternative lyskilder (pærer) til de lamper, de har i dag. Det kan i nogen tilfælde vise sig at være en lidt vanskelig opgave, idet udviklingen af alternative løsninger ikke helt har nået af følge med. Det er imidlertid et område, der udvikler sig i rivende fart, så vores Spotlight-team bruger mange kræfter på hele tiden at holde sig ajour, så vi kan yde kunderne den mest kvalificerede rådgivning på området. Der er mange forhold, der gør sig glædende, når man skal vælge alternative lyskilder til sine lamper. Vi skitserer her teorierne bag de forskellige muligheder. For at give den bedste rådgivning, skal vi dog vide, hvilken lampe lyskilden skal anvendes i, og hvilket formål lampen har – er det fx. en læselampe, arbejdslampe eller til spisebordet? Kom ind i butikken og tal med os, så kan vi sammen finde den bedste løsning!

Tre forskellige alternativer til den traditionelle glødepære
Overordnet er der forskellige faktorer, man skal være opmærksom på, når man leder efter alternativer til tradtionelle matte glødepærer og disse faktorer er lyskvalitet, levetid, farveegensskaber, dæmpningsmuligheder, blænding og energiforbrug. Alt sammen egenskaber, som er foreskellige fra lyskilde til lyskilde, fra leverandør til leverandør og fra teknologi til teknologi. Vi giver her Spotlights bud på de muligheder, der findes:

Sparepærer (energipærer, kompaktlysstofrør, A-pærer)
En sparepære er et tyndt lysstofrør, der er bukket eller snoet. Den er udformet, så lysstofrøret enten er synligt eller er skjult bag en mælkehvid kolbe.

Fordele ved sparerpæren
De mest karakteriske kendetegn ved en sparepære er, at den har en lang levetid; op til 15 gange længere end en almindelig glødepære, samt et lavt energiforbrug svarende til ca. 75 % af glødepærens forbrug.

Ulemper ved sparepæren
Ulemperne kan være lang tændetid, manglende evne til at lysdæmpe og dårlig farvegengivelse, samt indhold af kviksølv. For at sikre sig den bedst mulige farvegengivelse anbefales det, at man kigger efter lumen-værdien og farvegengivelsen.

For mere info om sparepæren klik her ..

 

Halogenpærer (markedsføres også som “krystalpæren”)

De fleste kender halogenen fra den lille stiftpære, man typisk bruger i spotlys. Der er imidlertid sket en del udvikling med halogenpæren, således at der i dag findes fire overordnede halogentyper:
1. Reflektorhalogenen, der primært anvendes til retningsbestemt lys, f.eks. læselamper og spots.
2 og3. Stifthalogenen og rørhalogen, der anvendes i mange dekorative lamper, der skal give en mere all-round lys.
4. Den nye “klassiske” halogenpære, der både ligner og fungerer som den traditionelle glødepære. Disse pærer er fremstillet med en sokkel, som man kender det fra de traditionelle glødepærer og kan derfor uproblematisk erstatte dissse.

Fordelene ved halogenpærer er:
– 30-50% enerigibesparelse
– Op til 5 gange længere levetid end glødepæren
– Hurtig tænding og meget god farvegengivelse
– Dæmpbar ved alle typer lysdæmpere fra 0-100 % som ved glødepærer
– Indeholder ikke kviksølv, så de kan indgå i normal dagrenovation

Ulemper ved halogenpærer
Ulemperne kan være knap så lang levetid som sparepæren og et lidt højere elforbrug, således at den økonomiske besparelse bliver noget mindre.

For mere info om Halogenpæren klik her…

 

Diodelys/LED
LED var først mest kendt fra signalpærer i TV, hårde hvidevarer, små cykellygter, juletræsbelysning m.v., men udviklingen indenfor denne type lyskilde er rigtig spændende.

Fordele ved LED/diodelys
Den helt store fordel er den utrolig lange levetid, som i mange tilfælde overstiger selve lampens levetid. Årsagen til LED’ens lange levetid er primært, at den hverken har glødetråd eller andre dele, der slides. LED’erne leveres idag også med skruesokkel, så de kan anvendes i eksisternede lamper. LED’ens meget lange levetid kan være op til 50 gange længere end almindelige glødepærer. Derudover kan LED’en udsende både hvidt og farvet lys, og de bedste typer har en rigtig god farvegengivelse. Som en sidegevinst bruger LED pærer væsentlig mindre strøm og afgiver stort set ingen varme, hvorfor den er ideel til indbygning.

Ulemper ved LED/diodelys
Til ulemperne hører, at LED’en udsender et retningsbestemt og koncentreret lys, og derfor ikke er lige velegnet i alle typer lamper. Man skal være lidt opmærksom, når man ønsker at anvende LED-teknologien, idet udviklingen stadig er i en tidlig fase, og der derfor er utrolig store udsving i den kvalitet, der ses på markedet.

For mere info om Diodepæren/LED klik her…

Hurtig oversigt over “lysbegreber”

Lumen – den mængde lys, pæren udsender. Derfor er det bedre at sammenligne lumen end Watt, når du sammenligner lyskilder.

Levetid – en sparepære skal kunne tænde halvt så mange gange som levetiden (f.eks. 3000 tændinger ved en levetid på 6000 timer).

Farvegengivelsen – Ra værdien skal være over 80, for at farvegengivelsen er så god som mulig, og farverne ikke bliver matte eller svage. Dagslys svarer til Ra=100.

Farvetemperatur – Lys, der er for hvidt, giver et ubehagelig indeklima, og lys, der er for gult, giver en unaturlig farvegengivelse. For at matche det vi kender fra de traditionelle glødepærer, skal lystemperaturen ligge omkring 2700 kelvin.

Strømforbrug – byt wattage ud i følgende forhold:
25 W = 7-9W
40 W = 11 W
60 W = 15 W
75 W = 20W

Lyskilder af forskellig slags kan købes på vores webshop: Lamper.dk

link-lamper.dk

______________________________

Nyttige links til yderligere information om emnet

Philips Forbruger Oplysning ….. Det Rigtige Alternativ – Skift til Energieffektivt lys

Osram’s beregningsværktøj til at udregne besparelsen ved at skifte til alternativ lyskilde

Tjek om din pære fungerer sammen med lysdæmperen

Få masser af gode råd om energibesparelser i hjemmet hos Elsparefonden

link-spotlight